United i italiensk transferdyst

Ikke bare Michael Ballack er der nemlig interesse i fra en af Serie As store kanoner i form af Inter, nu blander også en anden italiensk topklub sig i…

Ikke bare Michael Ballack er der nemlig interesse i fra en af Serie As store kanoner i form af Inter, nu blander også en anden italiensk topklub sig i jagten på en anden transferfri profil.

Det er den hollandske Ajax-back Nigel De Jong, der i foråret interesserede United, og grundet kontraktudløb til sommer menes at gøre det igen ved denne tid. Italienske medier melder dog, at også Juventus er klar med et kontrakttilbud til den unge hollænder, da han indgår i en trio af transferfrie Ajax-spillere, Juventus gerne vil have forud for næste sæson.

Intet vinterskifte for Ballack

Samtidig med, at rygterne om hollandsk forstærkning genopstår, står det også klart, at de 10 millioner, Fergie har fået lov at bruge af sit årsbudget på 25 millioner i januar, ikke kommer til at blive smidt efter et billigt indkøb af Michael Ballack. Det er nemlig utænkeligt, at han siger farvel til Bayern nu og her.

“Der er ingen chance for, Ballack forlader Bayern til januar. Det ville overhovedet ikke give mening. For det første, ville Ballack misse enhver mulighed for at vinde Champions League, og for det andet ville Bayern kunne tjene flere præmiepenge i Champions League end på et salg af Michael Ballack. Endelig, hvorfor skulle han så forlade Tyskland så kort tid før VM?,” udtaler Ballacks agent spørgende onsdag.

Forrige artikel

Howard-opbakning til Fergie

Næste artikel

Stam: Keane gjorde det også i min tid

ANNONCE