I den del af den engelske presse, der er kendt for at køre mere på rygter end sandhedsværdi, er der nemlig bred enighed om, at Deportivo har sat prisen på den argentinske midtbanedynamo Aldo Duscher i vejret.
Manchester United har hele tiden troet, at fem millioner pund til januar ville være nok til at se Duscher ankomme på Old Trafford. Ifølge historierne koster det dog otte millioner at få fingrene i sydamerikaneren, og det passer ikke ind i et transferbudget på 10 millioner og et ønske om to nye forstærkninger. Derfor er United angiveligt klar til at ofre Louis Saha for Duscher ifølge Daily Mail, da Deportivo i forvejen er på jagt efter angribere.
Udover det rygte kan aviserne i dag fortælle, at Arsenal nu laver en Chelsea ved at prøve at stjæle Didier Zokora fra United. Zokora er ellers særdeles godt på vej til Manchester, men The Guardian mener at Arsene Wenger er ved at forpurre de planer.