The Mirror mener at vide, at Paul Scholes under mandagens træning satte en mistimet tackling ind på Ronaldos skinneben, som skal have fået en så hård medfart af episoden, at portugiseren ligefrem er tvivlsom mod Villarreal.
Ronaldos hårdføre midtbanekollega, der lørdag mod Charlton for første gang i lange tider viste lidt af sin gamle form, skal have fået en kraftig påtale af Sir Alex for at gøre Uniteds portugisiske stortalent usikker i startopstillingen til den skæbnesvangre Champions League-kamp.
Ifølge avisen ventes det, at Ronaldo trods tvivlen vil blive tapet ind og derved blive i stand til at deltage mod det spanske sensationshold.