Det uheldige talent
Bryan Robson er født i det nordøstlige hjørne af England i byen Chester-le-Street (også kendt som Chester red.) ikke langt fra Sunderland og Newcastle, som han holdt med som barn. Robson gik i sine helt unge dage til både atletik og fodbold, men det blev i sidste ende fodbolden, der skulle blive karrieren for Robson – heldigvis.
Som teenager var Robson til prøvetræning i Burnley, Coventry City, Sheffield Wednesday, Newcastle United og West Bromwich Albion, og det blev sidstnævnte, som Robson underskrev en læreplads med som 15-årig i 1972 til fem pund om ugen det første år. I 1974 underskrev han sin første professionelle kontrakt og som 18-årig fik Robson debut for The Hawthorns og i den efterfølgende kamp laved han sit første professionelle mål.
1976/77-sæsonen kunne meget vel have medført, at Robson aldrig var blevet den legende han er i dag. Hans udvikling gik stærkt, men blev bremset af et brækket ben i en kamp i oktober mod Tottenham. To måneder senere i sin comebackkamp brækkede Robson igen benet i en reservekamp mod Stoke. Robson kom tilbage og fik lavet sit første hattrick i marts måned 1977, men en måned senere brækkede Robson anklen i en kamp mod Manchester City. I 77/78 havde Robson det svært ved at spille sig til en plads grundet skiftende trænere, men til sidste fik WBA en ny træner i Roy Atkinson, der så et stort lys i Robson.
I 1978/79-sæsonen fik Robson sit store gennembrud. Han spillede 41 ud af 42 kampe med 7-tallet på ryggen og var en af hovedårsagerne til, at WBA sluttede som nummer tre denne sæson og nåede kvartfinalen i UEFA-cuppen.
I 1981 ansætter Manchester United Atkinson og Robson følger med sin træner, som den dyreste spiller i Storbritannien – 1,5 mio. pund.
Captain Marvel
Bryan Robson fik debut i oktober for Manchester United i Liga cup’en d. 7. oktober og tre dage senere fik han sin debut i ligaen med iført nummer 7. Normalt var det højre midtbane, der spillede med nummer 7, men Robson havde opdaget i sin WBA-tid, at han spillede bedre med det specifikke nummer på ryggen og det nummer holdt han så længe han var starter.
Robson blev med det samme stamspiller og blev udtaget til Englands VM-hold, hvor han skrev historie med et mål efter blot 27 sekunder mod Frankrig, hvilket var det hurtigste mål til en VM-slutrunde på dette tidspunkt.
Allerede i sin anden sæson blev Robson gjort til anfører, hvilket på det tidspunkt var sjældent set. Det var også i denne sæson, at han for alvor slog sit navn fast, da han i sæsonen lavede 15 mål som midtbanespiller. To af målene blev sat ind i returopgøret om FA-cup trofæet mod Brighton, hvor Robson lavede de første to, men da der blev dømt straffe gav Robson bolden til den normale straffesparkstager Arnold Muhren, der sikkert gjorde til 3-0. Trofæet blev det første til Manchester United siden 1977 og dermed kvalificerede klubben sig til Europa.
Mod Barcelona i kvartfinalen af Pokalvindernes turnering i 1984 var De røde djævle bagud 0-2 efter den første kamp, men Robson ville det anderledes og i en hæsblæsende atmosfære lavede han to mål i returopgøret, der sluttede 3-0 og dermed var Manchester United i semifinalen. Efter kampen invaderede fans banen og hylede truppen og det var her Robsons kælenavnet ‘Captain Marvel’ opstod. Robson blev skadet kort efter og missede dermed semifinalerne mod Juventus, som han var meget tæt på at skifte til, men Juventus ville ikke betale den pris Manchester United forlangte. I stedet underskrev Robson en 7-årig kontrakt med Manchester United.
Manchester United vandt endnu engang FA cup’en 1984/85-sæsonen og lå i starten af sæsonen usædvanlig godt til at vinde det første mesterskab siden 1967, da holdet vandt de første ti kampe, men som så ofte før i den periode tabte holdet pusten og måtte nøjes med en fjerdeplads. 1985/86-sæsonen blev også en sæson på det jævne, da Robson endnu engang skadet i foråret, men kæmpede sig til at blive klar til VM i Mexico, hvor Robson skade i skulderen genopstår.
Atkinson var under pres, da man startede 1986/87-sæsonen og blev fyret i november. Ind kom en ung skotte i form af Alex Ferguson, som fastholder Robson som klubbens kaptajn. Ferguson fik rettet op på formen i klubben og allerede i sæsonen efter endte Manchester United som nummer to i rækken, men igen rammes klubben af ustabilitet i resultaterne og i den efterfølgende sæson endte man på 11. pladsen. United vinder atter FA cup’en i 1990 og året efter kunne Robson som den første anfører i Manchester United siden 1968 løfte et europæisk trofæ, da det bliver til en sejr over Barcelona på 2-1 i Pokalvindernes turnering. Robson spillede på grund af skader kun cirka halvdelen af kampene denne sæson, men var heldigvis med i den historiske sejr.
Året efter var United favorit til at vinde mesterskabet, men blev lige præcis slået af Leeds, der med et fransk talent i form af Eric Cantona, vandt rækken. Robsons skader begyndte at fylde mere og mere og nye kræfter som Paul Ince overhalede ham. Men selvom skader fyldte meget forblev han klubbens kaptajn og var meget aktiv i at hjælpe holdet til træning og i kampe.
1992/93-sæsonen hed den øverste række for første gang Premier League og i den sidste kamp, hvor klubben for længst har sikret sig sit første mesterskab siden 1967, scorede Robson sit eneste mål i sæsonen. Sæsonen efter blev Steve Bruce udnævnt som klubbens anfører sammen med Robson, men ligesom sæsonen før var Robson trods begrænset spilletid meget aktiv omkring holdet og blev en slags mentor for Roy Keane, der var kommet til klubben om sommeren.
Robson spillede sin sidste kamp for Manchester United d. 8. maj 1994 i en 0-0 kamp mod Coventry City. Han var dog med sit sidste mål for United i semifinalen mod Oldham med til at spille klubben i finalen i FA cup’en, hvor han lige præcis ikke blev udtaget. En beslutning som Ferguson sidenhen har kaldt for en af de sværeste i sin karriere.
Robson blev i 2011 i en meningsmåling kåret til den bedste spiller for Manchester United nogensinde og holder rekorden som længst siddende anfører i klubbens historie.
Efter tiden på Old Trafford blev han udnævnt som spillende manager i Middlesborough og var samtidig assistent for landstræner Terry Venables indtil 1996. I 1997 som 39-årig spillede Robson sin sidste kamp i sin aktive karriere i en mod Arsenal, hvor han i følge ham selv havde ondt i kroppen 14 dage efter at skulle følge med Ian Wright og Dennis Bergkamp.
Som manager opnåede Robson aldrig den helt store succes. Bedst blev sæsonen 1996/97, hvor han selv spillede sin sidste kamp og hvor han kom i begge pokalfinaler uden at vinde nogen af disse på trods af stjernespiller som Nick Barmby, Juninho, Fabrizio Ravanelli og Mikkel Beck i truppen. Det var dog også sæsonen, hvor Middlesborough rykkede ned bl.a. på grund af, at man undervejs blev fratrukket 3 vitale point. Robson fik hurtigt Middlesborough op igen og sikrede herfra midterplaceringer i de kommende sæsoner i Premier League.
I 2001 gik parterne hver til sit og Robson fik i 2003 managerposten i Bradford City, som han ikke nåede redde på det halve år han var der. I 2004 blev han manager for sin gamle klub West Bromwich Albion, som han reddede på sidste dagen med 2-0 sejr over Portsmouth til trods for at starte dagen på sidstepladsen.
Sidenhen fulgte en periode som manager i Sheffield United, hvor han nåede at være i 9 måneder inden han som sit sidste job blev landstræner for Thailand i 2009 – et job han dog forlod i 2011. Kort efter kom han i modvind, da han blev fanget på skjult kamera, hvor han fortalte undercover-journalister, hvordan man kunne snyde systemet, når man ville overtage en fodboldklub.
I dag fungerer Bryan Robson som ambassadør for Manchester United.
Facts
Navn: Bryan Robson
Født: 11. januar 1957 i Chester-le-Street
Periode i klubben: 1981-1994
Antal kampe: 461
Mål: 99
Andre klubber: West Bromwich Albion og Middlesbrough
Næste spillere i serien: Jesper Olsen og John Sivebæk
