Foto: Clive Brunskill/Getty Images
Sæsonen er ovre. Derfor kigger fire medlemmer af OldTrafford.dk i løbet af fire dage tilbage og kårer individuelt sæsonens kamp, spiller, mål og øjeblik. I denne artikel er det sæsonens øjeblik, der skal udpeges.
Jesper Provstgaard Kristiansen, skribent
Amad Diallos sejrsmål mod Liverpool i FA Cup-kvartfinalen
For mig kan der kun været ét, som jeg vil huske i mange år: Diallos 4-3 scoring mod Liverpool i FA Cup’en. Andre kunne være Højlunds første Premier League-mål mod Aston Villa eller det vilde comeback mod Brentford.
Steffen Jønsson, skribent
Højlund, Garnacho og Mainoo siddende på banden
I en svær sæson har der heldigvis også været nogle øjeblikke, som har brændt sig fast i hukommelsen på den gode måde. For mig må det største øjeblik være den unge trio Mainoo, Højlund og Garnacho, der satte sig på banden i kampen mod West Ham, hvor Garnacho scorede to mål. Dét øjeblik rummer så meget United-DNA, og det lagde grobund til FA Cup-finalen, hvor to af de tre endte med at score målene og sikre sejren.
Ásbjørn Nielsson Nattestad, skribent
Amad Diallos sejrsmål mod Liverpool i FA Cup-kvartfinalen
Amads mål mod Liverpool. United spillede fremragende i 40 minutter og var foran 1-0. Men på fem minutter vendte Liverpool kampen og udspillede United fuldstændig i de efterfølgende 40 min af kampen, før United udlignede. Amads sejrsmål var både flot og faldt sendt. Det endte ovenikøbet med at ødelægge hele Liverpools sæson. Der findes ikke mange smukkere ting i fodbold.
Thobias Lisby Hermannsen, redaktør
Rasmus Højlunds første Premier League-scoring
På daværende tidspunkt havde Rasmus Højlund fortsat ikke fået hul på bylden i Premier League, og jeg syntes, at det begyndte at sætte sig i hans spil. Derfor var det SÅ forløsende at se ham fuldende et flot comeback mod Aston Villa med scoringen foran Stretford End.
Man kunne tydeligt se, hvor meget det betød for ham, og jeg blev derfor også en smule rørt af at se hans jubelscene. Dét øjeblik står stadig klarest i min hukommelse på bagkant af sæsonen.
Ja der var bestemt uforglemmelige øjeblikke i sæsonen, Diallos sejrsmål, Garnachos perle, Mainoos intelligente “curveball”, Højlunds første kasse…FA Cup Pokalen på Wembley…smukke minder bestemt….
Men som “Djævlens advokat” er jeg nødt til at minder jer alle om de knap så smukke øjeblikke undervejs, og dem var der alt for mange af, faktisk flere end de smukke set over hele sæsonen…den ene negative rekord efter den anden blev også resultatet af en sæson til hvis ikke skraldespanden så glemmebogen…FA Cuppen ændrede dette faktum til en mere eller mindre god følelse og tilsyneladende en fredning af EtH og nu måske toppet med en kontrakt forlængelse til EtH…
Mit særlige øjeblik var de tre musketerer på banden…det var fremtidens United vi så sidde der med store smil på læberne…smukt.
Et andet “særligt” øjeblik var da Newport var millimeter fra at fuldende et sensationelt og faktisk fortjent comeback og sende United ud af semifinalen på Wembley…der stod mit hjerte stille og kun VAR reddede os på målstregen…
GGMU