Spillers telefonnumre stjålet

Nyheden vi ikke kan leve foruden, blev i går skrevet af Manchester Evening News, som skriver at en mobiltelefon er blevet stjålet på en klinik i…

Nyheden vi ikke kan leve foruden, blev i går skrevet af Manchester Evening News, som skriver at en mobiltelefon er blevet stjålet på en klinik i Northenden.

Telefonen var dog ikke en helt almindelig dødelig mobiltelefon, men tilhørte akupunktøren Ququian Xu, som blandt andet har flere Manchester United-spillere på klientlisten.

Ryan Giggs, Mikael Silvestre og Louis Saha er blandt de spillere, som ofte kommer hos Dr Ququian Xu, men ifølge avisen så har ingen endnu klaget over chikane fra tyvene.

Ifølge politiet, så vil de ikke gøre mere ved sagen. De forventer istedet at spillerne skifter telefonnumre, hvis de bliver udsat for noget.

Den celebre telefonbog har dog alligevel skabt travlhed hos politiet. Således blev akupunktøren ringet op forleden af tyvene, som krævede 500 pund for at levere telefonen tilbage.

Manchester United har ikke ønsket at kommentere historien overfor avisen, da sagen er overgået til politiet.

Forrige artikel

Dong overvejes

Næste artikel

Fergie bekræfter Ronaldo-udsagn

ANNONCE