Fergie føler sig snydt

Den tidligere Manchester United-midtbanespiller David Jones gjorde det så godt på hans lejeophold i Derby County, at klubben købte ham i januar. Siden da…

Den tidligere Manchester United-midtbanespiller David Jones gjorde det så godt på hans lejeophold i Derby County, at klubben købte ham i januar.

Siden da har han fortsat den gode udvikling, som gjorde, at mange fans så ham som en fremtidig United-stjerne, ved at score 4 mål i 10 kampe for Championship-klubben.

Derby-manager Billy Davies forklarer over for Sky Sports, at Ferguson har sagt, at han føler sig snydt ovenpå handlen, hvor Derby sikrede sig den unge midtbanespiller for kun 1 mio. pund.

“Jeg har snakket med Sir Alex om Jones, og han siger jeg har snydt ham for 3-4 mio. pund!
Han er et dejligt talent, som nok skal slå igennem og få mange internationale kampe i fremtiden. Ud af de spillere jeg har arbejdet sammen med, så vil jeg sige, at han er en af de bedste,” udtaler Billy Davies fra oprykningskandidaterne.

Forrige artikel

United undgik Chelsea

Næste artikel

Gill: Ronaldo ikke væk til sommer

ANNONCE