Ben Foster har i to sæsoner imponeret i Watford, men nu er han efterhånden klar til at sætte sine fødder på Old Trafford for første gang, hvis man ser bort fra landsholdsdebuten mod Spanien.
Foster er tidligere fremkommet med stærke udtalelser omkring det at skulle være reserve for Edwin van der Sar, men piben synes nu at have fået en lidt anden lyd. Foster er både klar til at forlænge og begynde eventyret i Manchester i næste sæson.
“United er så glade for mig, at de ønsker at forlænge. Jeg er klar til at forhandle, for nu vil jeg efterhånden godt kunne koncentrere mig fuldt og helt om livet i Manchester. United er min klub, og jeg er klar til at tage kampen op,” siger Foster, der netop har været aktiv på boligmarkedet og sikret sig en villa i udkanten af Manchester.