På dagens pressemøde før den svære udekamp i Portsmouth, faldt snakken på, hvor mange triumfer United mangler for at kunne kalde sig mester.
Med syv kampe tilbage, seks point flere i banken end Chelsea og en klart bedre målscore, er det egentlig fem. Men Sir Alex er overbevist om, at Chelsea smider point inden 13. maj, og derfor kan fire af syv blive nok.
“Fem sejre er nok, måske kan vi endda vinde med kun fire mere. Chelsea skal nok tabe point et eller andet sted. Jeg kan ikke tro andet, end at det nok skal ske. Selvfølgelig er der også mulighed for, at vi selv mister lidt her og der, men mesterskabet ligger lige til vores højreben. Så længe, vi bevarer roen, skal det nok gå,” lyder det fra Ferguson.