(Bradley Collier – PA images / Getty Images)
Det er to formsvage hold, der mødes onsdag aften, hvor United skal forsøge at hente sæsonens kun 4. sejr på Old Trafford, når oprykkerne fra Ipswich Town gæster Old Trafford.
I den aktuelle stilling er der 13 point imellem United på 15. pladsen og Ipswich. Et reelt bundbrag er det derfor ikke. Ikke desto mindre er det dog vigtigt Uniteds selvforståelse, at de vinder kampen i aften.
Ikke mindst for netop ikke at blive viklet ind i nedrykningskampen i Premier League.
United har blot skrabet 4 point til i de sidste 5 kampe. Til gengæld er modstanderne fra Ipswich endnu værre og har kun formået at skrabe sølle 1 point til sig.
Der er derfor grund til optimisme!
Lidt optimisme er der forhåbentligt også at spore, efter United vendte et 0-2 nederlag til 2-2 mod Everton i søndags.
Noget der ikke indbyder optimisme er dog Uniteds hjemmebane statistik i denne sæson. Faktisk har vi kun formået at vinde 3 ud af 13 hjemmekampe i Premier League i denne sæson (!).
Derudover bliver det også det første gensyn med Old Trafford for den tidligere assistent i United, Kieran Mckenna.
Mckenna var ansat i Manchester United fra september 2016 til december 2021, hvor han blev ansat som manager for Ipswich Town.
Fra 18/19 sæsonen blev Mckenna forfremmet til assistent af José Mourinho. Den rolle fortsatte han i under Ole Gunnar Solskjær helt frem til Mckennas afsked med klubben i slutningen af 2021.
Velkommen tilbage, Mckenna. Vi håber ikke, du har alt for meget at glæde dig over, når kampen er fløjten af!
Dato, tid og sted
Onsdag den 26. februar 2025 kl. 20.30 (dansk tid) på Old Trafford
Dommeren
Kampen dømmes af Darren England.
Han har dømt United én enkelt gang i denne sæson. Det var i 2-3 nederlaget til Nottingham Forrest tilbage i december.
England har dømt Ipswich to gange i denne sæson. Henholdsvis i deres 2-1 sejr over Tottenham og deres 1-0 nederlag mod Arsenal.
Darren England er nok mest kendt for at sidde med ansvaret i VAR-vognen under skandale-kampen fra sidste sæson, hvor han annullerede en scoring fra Luiz Diaz imod Tottenham. En scoring, der på VAR billederne efterfølgende tydeligt viste, at Diaz ikke var offside.
Helt så galt håber vi ikke, det kommer til at gå i aften. Det er nemlig Craig Pawson, der sidder bag VAR-skærmen til aftenens kamp.
Skader og karantæner
Amorim udtalte på gårsdagens pressemøde, at der ikke er noget nyt at berettige på skadesfronten. Amorim forventer at kunne have den samme pulje af spillere til rådighed, som til kampen mod Everton.
Dermed virker det også til, at Mazraoui, der ellers udgik med en mindre skade mod Everton, er klar til at spille. Toby Collyer, der er den af de skadede spillere, der er tættest på comeback, er tilsyneladende ikke helt klar endnu.
United må fortsat undvære Kobbie Mainoo, Amad, Jonny Evans, Mason Mount, Luke Shaw, Lisandro Martínez, Altay Bayindir og Tom Heaton.
Flere Ipswich-spillere blev tilføjet til deres voksende liste over skader i weekenden, hvor Kalvin Phillips og Jens Cajuste begge måtte forlade banen. Phillips er formentligt ude imens Cajuste er tvivlsom.
Wes Burns er ude for sæsonen med en knæskade. Dog er Conor Chaplin muligvis tilbage. Sam Morsy og Sammie Szmodics er umiddelbart til rådighed igen, efter at have været tilbage på bænken imod Tottenham.
Den tidligere Man United-forsvarsspiller Axel Tuanzebe er tilbage efter karantæne og kan bringes i spil på Old Trafford.
Forventede startopstillinger:
Manchester United:
Truppen er stadig tynd, så der er genvalg på de fleste pladser. Både Maguire og de Ligt havde en skidt dag på kontoret mod Everton, hvilket bringer Leny Yoro i spil til start-elleveren. Jeg tror de Ligt bliver ofret. Det kunne også sagtens have været Maguire.
3-backkæden er udtaget med det forbehold, at Mazraoui er klar til at spille, eftersom Amorim ikke nævnte noget om en potentiel skade til Mazraoui på pressemødet.
Jeg tror, at Casemiro ryger på bænken igen. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle give mening at starte ham. En anden, der måske burde se bænken, er Dalot. Men eftersom der ikke rigtigt er nogle alternativer, så starter han formentligt. Bruno bliver skubbet én tand tilbage på banen og det efterlader to frie pladser oppe foran.
Her tror jeg, at Garnacho kommer til at starte igen efter et fint indhop mod Everton. På toppen tror jeg, at Rasmus Højlund bliver sendt på bænken, hvilket skubber Zirkzee helt derop. Dette frigiver en plads på den ene 10’er til Christian Eriksen.
Yoro – Maguire – Mazraoui
Ipswich:
Ipswich Town stiller op i en klassisk 4-2-3-1.
Alex Palmer vogter pladsen mellem stængerne, og har en baglinjen foran sig med Axel Tuanzebe, Dara O’Shea, Jacob Greaves og Leif Davis.
På midtbanen, vil Cajuste formentligt agere makker til Sam Morsy i den dobbelte pivot, hvis han er fit for fight. Omari Hutchinson vil sandsynligvis bemande 10’er positionen, med Sammie Szmodics og Jaden Philogene på de to kanter.
Endelig vil Liam Delap være ene mand på toppen for Ipswich Town.
Hold øje med
Ipswich farligste mand, må være deres unge angriber fra Manchester, Liam Delap. Delap har lavet 10 mål i Premier League siden han kom til Ipswich fra Manchester City i sommers. Vi så i Uniteds kamp mod Ipswich tidligere på sæsonen, hvor farlig Delap kan være.
Her var Delap en konstant trussel og burde faktisk have lavet et eller to mål i den kamp.
Derudover skal vi også holde øje med de tre offensive spillere, der ligger lige bagved Delap.
Philogene, Hucthinson og Szmodics er alle agile spillere, der er gode på bolden. Til trods for, at Ipswich tabte deres opgør i weekenden mod Tottenham med 1-4 vandt de altså skudstatistikken 17-7.
Med tanke på Uniteds forsvarsproblemer, skal vi dermed ikke tage for let på Ipswich offensiv.
Skribentens bud på kampens resultat
Det er svært at glæde sig over Uniteds spil for tiden. Alligevel glæder jeg mig til kampen i aften. Der er klart hjertet og ikke hjernen, der får mig til at gætte på en 3-1 sejr til de røde djævle i aften.
Forhåbentligt kan vi bygge videre på comebacket mod Everton og få opbygget noget momentum, i en kamp hvor alt andet en tre-point ville være en katastrofe.
Jeg tror, at United endeligt får brudt deres 1. halvlegs kompleks og får puttet én enkelt i kassen i første halvleg for blot anden gang i de seneste 18 kampe.
Men, mon ikke Delap også får puttet en enkelt i kassen, med tanke på den defensiv United mønstrer for tiden.
I 2. halvleg skruer United op for tempoet og tager styringen om kampen.
Vi kommer foran 2-1 og til sidst lukker Ramus Højlund til 3-1.
Jeg tror ikke, at United spiller en konge kamp, men jeg tror at de viser, at de er et bedre fodboldhold en Ipswich.
Hvor kan kampen ses?
Kampen kan ses på TV3+.
Skal du bede om endnu mere optakt til kampen, bør du lytte til den seneste episode af Oldtrafford.dk’s podcast, hvor Ipswich (og meget andet) vendes.
Hmm jeg har en god mavefornemmelse omkring kampen i aften…
Højlund starter inde sammen med Zirkzee og de to laver fem kasser i den overbevisende sejr på 7-0….Garnacho og Bruno laver de to sidste.
Denne kamp bliver starten på Amorims succes.
GGMU
TB – elsker din optimisme 😊.
Deler beklageligvis ikke optimismen 😒. De sidste par måneder har gjort mig til sortseer – øv! Ipswich har alt at vinde, og United skider i deres tøj hver gang de træder ind på Old Trafford. Forventer en gentagelse af Southampton kampen, hvor United var udspillet i 80 minutter, og så alligevel trak den hjem til sidst. Desværre ingen Amad til at redde os denne gang 😢. Måske Obi kan…?
Come on United 😊.
PS. Nogen gange er det nødvendigt at sætte barren lavt. Så kan det – måske – alligevel ende med en positiv oplevelse…
NW
Tja men der kommer vel for faen en dag hvor både jeg selv og vores hold rammer dagen…😅😅
Tjahh.. 4 minutter inde i kampen, og vi er begyndt at hjælpe modstanderen endnu mere, i jagten på at tabe..🤔
Vi taber den kamp nu….
Onana er en skændsel….han er ikke færdig med at dumme sig, bare vent.og se.
Verdens dårligste hold til at spille 10 mod 11: Man.U. Det er så skidt så skidt. Har ikke ord for, hvor skuffet jeg er over, at man ikke kan holde bare 4 min. i undertal og gå til pause og få talt tingene igennem. Det går helt galt i 2.halvleg og vi er for alvor med i nedrykningskampen.