(Photo by Vincent Carchietta/Getty Images)
Manchester United er draget over atlanten til USA for at deltage i Premier League Summer Series. I nat stod de røde djævle så over for West Ham i New York City, hvor der for tre ugers tid siden også blev spillet finale i Klub-VM.
Amorim stillede med noget nær stærkeste opstilling og de startende 11 spillede en times tid, inden de alle blev skiftet ud. Bayindir fik dog alle 90 minutter.
Sådan stillede United op:
Bayndir
Yoro – de Ligt – Heaven
Amad – Mainoo – Ugarte – Dorgu
Bruno – Cunha
Højlund
Resumé
Der skulle ikke gå lang tid inden, at United kunne have bragt sig foran. Allerede inden kampen havde rundet ét minut, kunne Bruno Fernandes smide en lang bold afsted efter Højlund. Højlund fik løbet bolden op og kom på skudhold. Uheldigvis for danskeren, så smadrede han bolden på træværket – men scenen for kampen var allerede sat. Det var et United-mandskab, der gerne ville ud og spille god fodbold.
De godt 50.000 fans på stadion skulle da heller ikke vente alt for længe, før de fik noget at juble over.
United vandt – generelt i første halvleg – bolden højt oppe på West Hams banehalvdel, og så måtte West Ham spilleren bruge ulovlige midler til at stoppe United. På det efterfølgende frispark, lignede det, at Areola havde styr på bolden, men han tabte bolden ned for fødderne af Ayden Heaven, der blev nedlagt af West Ham-keeperen.
Det ville dommeren ikke se på og pegede prompte på pletten. Naturligvis spildte Bruno ikke den chance, og så var United foran efter blot fem minutter.
Første halvleg var rigtig god for United, som pressede West Ham meget højt på banen. The Hammers havde meget svært ved at komme ud af egen zone, medmindre de sparkede langt efter Bowen eller Füllkrug. Specielt Uniteds genpres sad lige i skabet. Nærmest alle andenbolde endte for fødderne af Bruno, Cunha, Mainoo eller Ugarte.
Selvom det var en testkamp, så havde første halvleg en masse intensitet. Det kunne i og for sig sagtens have været en Premier League-kamp.
Noget der nok ærgerede de fleste United-fans, var at Amad ikke rigtigt kom i spil. Meget af Uniteds spil foregik ovre ved Dorgu, der virkelig fik løbet venstresiden tynd. Wan-Bissaka havde i hvert fald sit hyr med danskeren. Amad fik scoret, men var offside i sekvensen. Det var det meste, man så til ivorianeren, som primært bemærkede sig med gode defensive aktioner.
United styrede kampen fuldstændigt de første 30 minutter med det høje pres, men United faldt længere tilbage i slutningen af halvlegen. Det gav West Ham lidt mere plads. West ham blev dog aldrig voldsomt farlige. Deres eneste farlige bud, var et halvhjertet saksesparksforsøg fra James Ward-Prowse.
De to mandskaber tridsede til halvleg med 1-0 til United, men som sagtens kunne have været mere.
Anden halvleg
Amorim ændrede ingenting fra anden halvlegs start og det gjorde United heller ikke.
Igen pressede United højt på banen, da West Ham havde et målspark. Kobbie Mainoo var hurtigt over en dårlig aflevering. Mainoo fandt Bruno, som stille og rolig krøllede den over i målhjørnet.
Der skete til gengæld et lille skift efter scoringen til 2-0. United faldt i deres pres og specielt på midten, blev der meget plads.
Det betød også, at Jared Bowen efter en times tid kunne reducere til 2-1, da han modtog en bold i dybden fra West Ham-midten, der var helt åbent efter et dårligt koordineret pres fra United.
Det passede fint ind i Amorims planer, der havde 10 friske markspillere stående klar til at komme ind efter den indlagte vandpause.
Efter vandpausen og indskiftningerne, ændrede kampen sig til det mere test-kamp-agtige. Det blev noget tjubang-bold, hvor ingen af holdene rigtig kom frem til noget farligt eller havde gang i noget reelt sigende.
Kampen sluttede 2-1 til Manchester United, der specielt i første halvleg havde mange gode takter.
Hvad kan vi tage med os?
United presser højt, men når presset ikke lykkedes, eller vi bliver spillet igennem, er der meget åbent.
I første halvleg, kunne West Ham ikke spille sig forbi presset, og Uniteds pres var rigtig fint, men det er tydeligt at se, at bagkæden virkelig bliver sat på prøve, hvis modstandere kan komme ud af det. Modstandere som Arsenal, Liverpool, City etc. vil 100% straffe det høje pres, som var godt, men også haltede. West Ham udnyttede en fejl i Uniteds pres og scorede på bagkant.
Det høje pres er dejligt, men som Amorim selv sagde efter kampen, så er der vældig med plads til forbedring.
Stadig ikke kyniske nok, når chancerne opstår.
Det er selvølgelig bare preseason, men derfor kan man stadig se tendenser. I de mange bolderobinger på West Hams banehalvdel, kom United til mange chancer, men målene kom efter to fejl fra West Ham. Rasmus sparkede på stolpen og sparkede også flere field goals fra tæt hold. De helt store chancer, scores der stadig ikke på. United kæmpede så meget med målscoringen sidste år, så at kunne få gang i at score på de enorme chancer, der kommer, er vitalt.
Pladserne er stadig åbne
Der er spillere, der er sikre på deres plads, hvis man skal konkludere ud fra nattens kamp. Bruno er selvfølgelig sikker. Yoro og de Ligt var rigtige stærke sammen. Her haltede det mere med Heaven, der også så svag ud ved Bowens scoring. Dorgu var god mod Leeds og var igen rigtig god i den time, han fik. Diego León er ikke umiddelbart ved at vippe Dorgu af den pind. Shaw er stadigvæk et spørgsmålstegn. Maguire fik en halv time, så det er svært at vurdere. Martínez kommer tilbage fra skade, så han er ikkke i billedet endnu.
Ugarte og Mainoo gjorde det rigtig godt sammen på midten.
Amad fik ikke vist så meget på sin højrewingback. Det kunne være fint at se ham på en af de to 10’ere næste gang – bare for at se forskellen.
Bruno og Cunha er selskrevne, og så skal det blive spændende med Mbeumo. Hvordan vi Amorim spille med Bruno, Cunha og Bryan? Det bliver tyndt på midten, hvis Bruno skal ned på Mainoos plads.
Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad United og Amorim disker op med i de næste kampe.