Vi bliver forkælet i disse juledage og bag dagens låge, gemmer der sig endnu en personlig fortælling. Sæt dig godt til rette og nyd flere store øjeblikke for vores stifter, Casper Heiselberg.

Jeg har haft mange store øjeblikke med Manchester United. Det fyldte hele mit liv, og måske mere til. Det er derfor svært for mig at påkalde ét øjeblik som det største. Dertil er der simpelthen for mange. Fra mødet med The Treble-holdet som 12-årig i 1998, til de første kampe som tilskuer, stiftelsen af OldTrafford.dk, mødet med mit idol Eric Cantona og senere diverse store kampe på Old Trafford og mange andre stadions.

Jeg læste fornyelig Arne Madsens minde om besøget i Dudley, og det var også noget der satte sine spor i mig, da jeg sammen med bl.a. Arne besøgte Duncan Edwards’s gravsted i forbindelse med 50 året for München-ulykken. Det var for øvrigt meget særligt at være på Old Trafford til kampen mod City på samme tur.

Manchester United har givet mig så mange minder for livet, men et af de øjeblikke der nok indkapsler det hele var min tur til Japan i 2013 for at se en pre-season kamp og så straks rejse hjem igen.

Det hele startede med at en norsk kammerat, jeg havde lært at kende via OldTrafford.dk, jokede med om vi skulle tage til Thailand for at se en Pre-season kamp. Det måtte være den perfekte sommerferie jo.

Han blev måske lidt overrasket, da jeg fluks sagde ja, da det præcis passede med min ferie.

Det passede dog ikke helt med flyene, og i stedet åbnede vi op for en tur til Japan, og fik følge af en endnu en norsk kammerat.

Min kammerat sørgede for flybilletterne, mens jeg satte mig for at skaffe kampbilletter.

Og hvilken legendarisk tur det blev!

I København blev vi opgraderet på det direkte fly til Tokyo med SAS. Ombord på flyet mødte jeg en gammel ven, der skulle hente af sin kæreste, så vi fik et lift ind til Tokyo. Da vi kom derind, blev vi også opgraderet på hotellet, før vi begik os ud i Tokyo.

Her mødtes vi med en anden dansk United-fan, Mikkel, der havde boet i Tokyo i flere år. Han tog os rundt i byen inden vi til sidst endte på en lidt dodgy bar med lidt for mange øl drukket.

Med lidt hovedpine (eller jetlag) næste dag tog jeg hen og mødtes med Peter Bolton, der havde skaffet billetter til os. Lidt senere på dagen tog vi ud og se Uniteds åbne træning på stadion, hvor vi nærmest var de eneste ikke-japanere blandt de mange fans, hvilket også overraskede Anders Lindegaard, da han på et tidspunkt kom forbi og pludselig blev kaldt til på dansk.

Selve kampen næste dag var ikke noget at råbe hurra for. Det var en halvhøj pre-season kamp, men hele turen satte sine spor i mig på hvad Manchester United kunne (nok desværre ikke kan så meget længere for mig i hvert fald). Det var venskaber på kryds og tværs af landegrænser, der muliggjorde en vanvittig 3 dages tur til Japan.

Mens jeg har siddet og skrevet dette, så kom jeg i tanke om et par andre lidt spøjse & specielle United-oplevelser.

En af de mere kuriøse var engang, hvor United spillede mod Galatasaray. Jeg rejste i de år meget rundt for at se Manchester United i Europa og havde opbygget et godt netværk blandt de loyale fans. Til kampen i Istanbul tog jeg natflyet fra KBH ved midnatstid med ankomst kl 4 i Istanbul. Ombord på flyet falder jeg i snak med to dansk-tyrkere, der også skulle afsted til kampen og det viste sig at vi boede på samme hotel ved Taksim-pladsen. Vi tog en taxa sammen til hotellet, men de nuppede det eneste ledige værelser, hvilket gav anledning til at jeg kunne opleve Istanbul “vågne op” fra en cafe ved Taksim-pladsen. En oplevelse jeg virkelig kan anbefale.

Anyway, oplevelsen I Istanbul til kampen var som forventet fuld af intensitet. Der var kun få hundrede United-fans dernede pga frygt for ballade, så sammenholdet var helt unikt, og her husker jeg særligt efter kampen, hvor jeg blev anbefalet af Andy Mitten at tage hen på en bestemt bar som plejede at blive tilholdssted. Ved ankomst, er jeg noget dog skeptisk.. Jeg går gennem en tom restaurant, op af en trappe.. og mødes af… 50-60 Salsa-dansere! Det viste sig at baren også husede en salsa-klub.. når den altså ikke lige også var tilholdssted af de 40-50 mest kamployale United-fans. Det var sgu lidt specielt at stå der med dem, samtidig med Salsa-undervisningen kørte ved siden af.

En anden stor oplevelse var til CL-semifinalen mod Barcelona i 2008. Jeg var fløjet til Barcelona med et par danske venner og var landet godt i den katalanske sol, da vi får besked om at den norske United-fan med billetterne, var blevet rullet og alle billetter tabt. Det var en af de mest eftertragtede kampe at se. FC Barcelona mod Manchester United! Der var intet sortbørs salg og stemningen gik virkelig ned med et brag for os få danskere, der nu stod med en lang næse.

Her smilede United-guden dog på mig. Jeg havde tidligere på dagen talt med en ældre United-fan, Phil. En skaldet englænder uden så mange tænder og som havde en del historier at fortælle om de gamle dage med voldsom holiganisme i England.

Da han hørte om vores situation, stoppede han op: “You can have my ticket. I’ve seen them enough. It’s more special for you”. Og sådan gik det til, at jeg fik billet til kampen alligevel.

Siden så jeg ikke mere til Phil.. indtil mange år senere, da jeg i Braga pludselig støder ind i ham til en anden United-kamp og endelig kunne give ham en god sjat øl for den gestus.

Nu startede jeg med at nævne Arne Madsen, og han går igen i min sidste fortælling. Her skal vi tilbage til Manchester, hvor jeg mødtes med Arne og lokkede ham med et møde, som senere gav mig (og helt sikkert også ham) mange unikke oplevelser. Jeg tror faktisk at året også var 2008 til førnævnte City-kamp. Jeg havde gennem mit netværk omkring klubben lært Tom Clare at kende som en meget vidende United-fan, og han var i byen fra sit hjem i USA til samme kamp som os. Så da jeg er på vej ud for at mødes med Tom, hiver jeg Arne med, til et møde, hvor der blev nørdet historiske United-facts som bare pokker. En fuldstændig vanvittig nørdet United-aften blev jeg vidende til.

Det udmøntede sig senere til et venskab og mange oplevelser i Manchester, hvor vi var med til middage og arrangementer med tidligere spillere. Blandt andet herigennem blev mit speciale på universitet om Manchester United, signeret af selveste Denis Law samme dag jeg havde forsvaret det.

Jeg kunne blive ved med mange andre oplevelser, men det må blive en anden gang.