Nedtakt: Er der stadig håb?

Foto: Alex Pantling-Getty Images

Lige som man troede smertegrænsen var nået – i forhold til hvad Manchester United kan gøre ved ens humør – blev der mandag aften sat en ny standard.

Jeg har skulle bruge noget tid på at samle tankerne forud for dette skriv, i form af en nedtakt. For wauw, kønt var det ikke.

Crystal Palace skilte Erik ten Hag’s mandskab ad. Kampen var den komplette fiasko, resultat- og spillemæssigt. Jeg vil herunder prøve at dykke ned i tematikker fra kampen, og hvordan det denne sæson har kunne gå så grueligt galt.

Lavpunktet

Det har de seneste 10 år ikke været en dans på roser, at være Manchester United fan. Selv ved trængselstider under Moyes, Mourinho mm, har det måske aldrig set så grumt ud som det gør netop nu. Det bakker flere statistikker også op sort på hvidt, men det generelle udtryk er så fladt og opgivende, som noget jeg nogensinde har set før som United-supporter. Der bliver konstant lækket historier, om uro og kontroverser i omklædningsrummet. Det bærer i den grad præg af et dysfunktionelt omklædningsrum, som bliver bekræftet inde på grønsværen, uge for uge.

Som alle er klar over, har truppen denne sæson været helt overdrevet plaget af skader. Det har også været ten Hag’s, forklaring på hvorfor det har set så skidt ud som det har. Syntes han på den front, til dels er lovligt undskyldt. Ville for ethvert hold have en massiv indflydelse på præstationerne, og dermed resultaterne. Min helt store torn i siden på vores manager, går på manglende tilpasning. Helt fair at visse facetter i spillet såsom, opbygningsspillet og den etablerede boldbesiddelse lider på manglende kontinuitet. Men vi står altså tilbage med problemer, der end ikke er taget hånd om, siden sæsonåbneren mod Wolves. Gang på gang, igennem hele sæsonen har man holdt fast i enten spillere eller taktiske justeringer, som tydeligvis ikke virker. Det er for mig uforstående.

Farvel Europa

Det har længe været en kendsgerning, at Manchester United’s lod ikke bliver at finde i krystalkuglen, når Champions League grupperne skal etableres næste sæson. Manchester United skal være et Champions League hold, qua størrelsen på klubben alene. Dermed er denne sæson en fiasko ligemeget hvad, selv hvis det utænkelige sker d. 25 maj.

3 kampe tilbage i Premier League. Arsenal, Newcastle og Brighton ude til sidst. Med de præstationer United afgiver, er det langt fra utænkeligt at udbyttet på disse kampe bliver lige med; 0. Derved også et farvel, til Europa League og Conference League, igen medmindre det utænkelige skulle ske på den skæbnesvangre dag. Hvis man skal prøve at tage de positive briller på, ville udelukkelsen af europæisk fodbold næste sæson, måske ikke være så tosset igen. Clean slate. Færre kampe, og med fokus udelukkende på Premier League.

Uniteds fans er fantastiske

Forårets solstråler kan gøre nok så meget, men tilværelsen kan stadig virkes mørk, hvis man er Manchester United fan. Én ting luner trods alt, efter kampen mandag aften. Og det er Uniteds fans. Måske den værste kamp jeg har vidnet Manchester United spille i min tid, men de tilrejsende United fans der var tilstede på Selhurst Park var magiske. En mandag aften, turen hele vejen fra Manchester til London, 4-0 til Palace og United fik ikke et ben til jorden. Men det stoppede ikke vores fans i at synge samtlige 96 minutter og blev længe efter kampen for at vise støtte og kærlighed til deres hold.

Manchester United Will Never Die.