Fra 1.-24. december udkommer OldTrafford.dk med en ny låge i vores julekalender, der handler om de gode fortællinger. Temaet er nemlig “bedste United-minde”. Herunder åbner du låge nr. 22 af vores julekalender.
Læn dig godt tilbage og læs dagens låge, som bliver en personlig fortælling fra vores tidligere redaktør, Emil Jørgensen, hvis bedste United-minde er noget af et eventyr!
Jeg har været på Old Trafford mere end 15 gange, set McSauce sparke den ind fra 30 meters afstand mod City og mistet stemmen på Stretford End. Selvom post-Ferguson årene har været magre, har jeg fået vidunderlige oplevelser med både venner og familie. Men hvis jeg virkelig, virkelig mærker efter, så var noget af det største at stå på en strand i Mancora i Peru og fejre Europa League-triumfen i 2017.
I seks måneder – fra januar til sommer – rejste jeg med rygsæk på op igennem Sydamerika. Argentina, Bolivia, Peru, Ecuador og Colombia. Nyforelsket i min kæreste, som i dag er min kone, var det fest, vandreture, kulturchok og farevildige vandrehjem. Facebook, Instagram og alt det andet SoMe-lort havde vi slettet fra telefonerne, vi trak stikket fra alle nyheder, vi levede i vores egen lille gringo trail-osteklokke. Bortset fra én ting. OldTrafford.dk og Manchester United.
At følge de røde djævle blev en regulær besættelse. Når vi kom til små byer, startede vi med at lokalisere, hvor der kunne være en pub eller et hostel, der viste engelsk fodbold.
3-2-sejren over Southampton i Liga Cup-finalen, hvor Zlatan var kongen og scorede to mål, så vi med en arabisk vinbonde i Mendoza i Argentina, som vi arbejdede for mod at få kost og logi.
Med hiv og sving kom vi forbi Rostov, to forfærdelige kampe, 1-1 i Rusland, og så fik Mata skrabet en enkelt pind ind på Old Trafford, men det var lige meget, for vi festede på Wild Rover i La Paz med en ecuadorianer, der talte om Antonio Valencia, som var han præsidenten.
Da Marcus Rashford sparkede den direkte ind på frispark mod Celta Vigo i Europa League-semifinalen var vi i Iquitos i Amazonasjunglen, verdens største by, som ingen veje fører til, man må sejle eller flyve. Halvdelen af backpackerne, der kommer dertil, skal på ayahuasca-trip, vi skulle have vores United-fix og fandt som altid ligesindede, røde venner.
Turens absolutte lavpunkt var i Huacachina, sådan en lille oase midt i Perus ørken, der ligner et fatamorgana fra en tegnefilm. Og det var egentlig ikke Huacachinas skyld, men vi var der tilfældigvis bare, da den store svensker sprang op i en hovedstødsduel og landede helt forkert. Han ødelagde knæet, og vi var knuste i flere dage. United kom forbi Anderlecht, men Zlatan var ude, måske var karrieren helt forbi?
Jose Mourinhos mandskab spillede noget forfærdeligt fodbold, men Manchester United blev vores rejses største drama, og der begyndte at ske noget med min kæreste. Pludselig drømte hun om Henrikh Mkhitaryan om natten, og det var jeg lykkelig for. United er for længst stoppet med at handle for de møgforkælede overbetalte krukker, som vi har rendende rundt på græsplænen. Det handler for mig om alle relationerne udenfor banen. Min mor, mine venner, skribenterne på OldTrafford.dk og nu også min kæreste, vi er sammen om United.
Til Europa League-finalen, som blev spillet i Stockholm, sad vi som sagt i Mancora, og der var en eller anden crazy kakkerlak-epidemi i byen, som gjorde, at man seriøst fik dem i ansigtet, når man lå i sin seng og sov om natten. Men det var lige meget, for vi havde fundet et sted, der viste United på storskærm, og vi slog Ajax 2-0. Jose Mourinho løftede tre fingre i vejret – én for Liga Cuppen, én for Europa League og én for Community Shield (!) – og vi drak os fulde og dansede og festede i sandet.
