(Mathew Peters / Getty Images)
Christian Eriksen har deltaget i et større interview med The Times, hvor han ser tilbage på de tre sæsoner, han tilbragte i Manchester United.
Danskeren mindes sin tid i klubben med glæde, men forholder sig også til det enorme mediepres, der følger med at spille i Englands største klub.
Et emne, der dog ikke faldt Eriksen helt i god jord, var snakken om hans tidligere træner Rúben Amorim – og specifikt portugiserens meget direkte facon.
– Han er meget, meget ærlig, faktisk.
Ifølge Eriksen måske lidt for ærlig. Han var i hvert fald ikke begejstret for Amorims udtalelse om, at United “måske er det værste hold i klubbens historie”.
– Det hjalp ikke. Overhovedet ikke. Nogle ting kan man sige i omklædningsrummet, men det er ikke altid klogt at sige det til hele verden. Det lægger ekstra pres på spillerne og giver dem, der faktisk prøver deres bedste, en ny mærkat, siger Eriksen og fortsætter.
– Det hjalp ikke, uanset om det var sandt eller ej. For os blev det bare sådan: “Nå, videre. Endnu en overskrift.”
Amorim: »Vi er måske det værste hold i Manchester Uniteds i historie«
Fortidens triumfer hæmmer spillerne
Ifølge Eriksen er et af de største problemer ved at spille i United de konstante sammenligninger med fortiden.
– Når man spiller i United, har alle en idé om, hvordan man bør være som spiller, fordi alt bliver sammenlignet med det, der har været før.
– Det gælder i alle positioner. “Nu har vi Casemiro, men han skal sammenlignes med Roy Keane”, eller “Vi havde Robin van Persie, så den nye angriber skal kunne det samme”. I det øjeblik, du trækker United-trøjen over hovedet, bærer du hele historien med dig.
– Du skal enten leve op til den eller forbedre den og det er jo i praksis umuligt. Det er derfor, det er så svært at lykkes som spiller i United.
Eriksen understreger dog, at meget af presset ikke kom indefra klubben.
– På træningsanlægget var vi faktisk ret afskærmede. Vi forsøgte at være som en familie, og det synes jeg også, vi var. Men udefra er der enormt meget støj. Eksperter, tidligere United-spillere, fans – alle har en mening. Og alt det lægger et stort pres på dig som spiller.
Ja, nu siger Eriksen jo så det som alle har kunnet sige sig selv. Eriksen har gode mannerer og siger det pænt. Det er prisværdigt.
Men det var jo horribel mandskabsbehandling og et kæmpe selvmål at Amorim går ud og spiller martyr med sådan en kommentar. Han var ikke ansvaret og opgaven voksen. Helt lige så store dumheder har han ikke begået siden. Det er også svært.
Om han dog er kommet tættere på at være voksen til opgaven som cheftræner og leder, er svært at svare på. Hvad mig angår, vil jeg ikke lade ham tvivlen komme til gode. Der er alt for meget som peger på det modsatte. Alting sammenholdt er det langt fra godt nok.
Lige nu er resultaterne og spillet jo egentlig temmelig hæderligt, og det har givet lidt ro på al balladen. Det er tiltrængt. Men jeg har nu fortsat samme fornemmelse, som jeg hele tiden har haft. Om man finder erstatningen for Amorim efter nytår, efter sæsonen, eller efter de famøse “tre år som kontrakten varer”, så er det min fornemmelse at han vil gå over historien som en mand der var ude på alt for dybt vand fra første sekund han trådte ind. På intet tidspunkt har jeg set grund til at tro på det her projekt.
Jeg troede på ETH, på Mourinho, på LVG, ja endda på Solskjær. Det gik aldrig. Men de gav mig på forskellige måder grund til at tro på at det KUNNE være lykkedes, hvis omstændigheder havde været anderledes. De havde kvalifikationer. Den fornemmelse har jeg aldrig været i nærheden af at have med Amorim. Beklager. Han vil sikkert gøre det rigtig fint nede i Portugal, hvis han kan få lov til at håndplukke en hel trup til hans helt særlige spilformationer. Men ikke i en hård liga som den engelske.