Akademiet: De næste igennem nåleøjet

I forbindelse med, at det er 80 år siden, at akademiet, som vi kender det i dag, blev grundlagt, vil jeg give mit bud på tre af de spillere fra akademiets U18 hold som jeg tror kan gå hele vejen til førsteholdet inden for de næste 3-4 år.

Men hvad kræver det at slå igennem og blive førsteholdsspiller? Først og fremmest knaldhårdt arbejde, vilje og en smule held. De sidste år har vi set, at spillere som blev betegnet som de største talenter i deres årgange fik deres chancer ødelagt på grund af skader eller manglende indstilling.

Ravel Morrison fremhæver mange som en spiller, der har forspildt sit talent. Morrison nævnes ofte som den bedste spiller på U18 holdet med Paul Pogba, Jesse Lingard og Michael Keane. Han spiller nu i Atlas i Mexico på lån fra Lazio, den 7. klub siden han forlod Manchester United i 2012.

Will Keane (tvillingebror til Michael Keane, Everton) er et eksempel på en spiller, hvis karriere mere eller mindre er blevet ødelagt af skader. Han rev sit ledbånd over i 2011 og var ude i halvandet år, og i 2016 rev han igen ledbåndet over og er stadig ude med skaden.

Will Keane var altid anset som et klart større talent end broderen, men her seks år senere er det Michael Keane som spiller i Everton.

Det kan derfor være svært at spå om, hvem der når førsteholdet, for hvem havde regnet med, at det var Scott McTominay, der var den næste spiller fra akademiet, som skulle komme i betragtning til førsteholdet. Her kommer dog mine bud.

Angel Gomes:

Han er det indlysende valg. Anfører for holdet, anfører på Englands U17 hold og det helt store omdrejningspunkt offensivt. Gomes fik debut for førsteholdet sidste sæson mod Crystal Palace, da han erstattede Wayne Rooney og spillede de sidste minutter i en alder af bare 16 år og 9 måneder.

Angel Gomes vandt i sidste sæson også prisen for bedste U18 spiller efter en sæson med 21 kampe, 12 mål og dertil 6 assists.I denne sæson har tendensen fortsat, og han har i fire kampe scoret tre mål og en assist.

Angel Gomes dækker oftest den offensive midtbane på U18, men han er også i kampe med meget boldbesiddelse blevet trukket tilbage som en af de to 6’ere. Han er næsten umulig at pille bolden fra, er hurtig på fødderne, rigtig god i kombinationsspillet og sparker godt med begge ben.

Eneste bekymring omkring Gomes er den lidt klejne fysik, hvor han også sled med skader i slutningen af sidste og i starten af denne sæson. Kan Gomes bygge lidt muskler på fysikken tror jeg, at han har, hvad det kræves til at bryde igennem. Får United forlænget kontrakten med Gomes, ser jeg ham være en del af førsteholdet inden for 2-3 år. 

Aidan Barlow:

Nærmer sig betegnelsen som en af mine yndlingsspillere. Han stod i starten af sidste sæson lidt i skyggen af Angel Gomes, Indy Boonen og Tahith Chong, men da sidstnævnte blev skadet midt i sæsonen, greb Barlow virkelig chancen, og har det sidste års tid vist det store potentiale han besidder.

Barlow er måske ikke det største talent af de offensive spillere på U18 holdet, men han har et arbejdsraseri, et gedigent presspil og en god kølighed foran mål, som gør at han har arbejdet sig ind som en af de bærende kræfter, specielt med tanke på skaderne til Angel Gomes, plus Gomes’ fravær pga. U17 VM denne måned.

Aidan Barlow har siden årsskiftet startet 14 kampe plus 11 som indskifter og scoret 15 mål og lavet 4 assist. Han har tit udgangspunkt på en af kanterne, men trækker gerne ned i banen og modtager bolden. Barlow kan også spilles på den offensive midtbane og gør dette i Angel Gomes’ fravær.

Det at skulle sætte en tidsramme på, hvornår Barlow bryder igennem på førsteholdet kan være svært. Han er somt sagt ikke det største af de offensive talenter, men grundet det ekstremt hårde arbejde han lægger for dagen og alsigheden, spår jeg ham til at nå det inden for samme årrække som Gomes. 

Lee O’Connor:

I mine øjne en undervurderet spiller. Kom til klubben i 2016, og er hurtigt blevet en af de bærende kræfter. Spiller fortrinsvis i det centrale forsvar, men er også blevet brugt på de to back positioner. Han er anfører for Irlands U17, viceanfører på U18 og fik sin debut på U23 i sidste sæson mod Porto i Premier League Internatinal Cup som 16-årig.

Han er hverken den største eller stærkeste forsvarsspiller, da han kun måler 1.78, men han er for det meste den smarteste på banen og vinder sine dueller på forudseenhed og en god hurtighed.

O’Connor er god med bolden og havde også fire flotte assist og et mål fra positionen som midterforsvarer.Han skal selvfølgelige lægge nogle kilo på for at kunne tage springet til førsteholdet, men jeg kunne også sagtens se ham, som en kommende højreback på et United hold om nogle år.

Givet den klejne fysik på en plads som kræver en stor del af dette i Premier League tror jeg, at der går et ekstra år eller to i forhold til Barlow og Gomes før O’Connor bliver en fast bestanddel af førsteholdet. 

Forrige artikel

- Største øjeblik i min karriere

Næste artikel

Mata: Vi skal lære af vores fejl

ANNONCE