Fred og Wilfred Zaha

15. december: En velovervejet fuser

Det er december måned. Traditionen tro markerer OldTrafford.dk det med en julekalender. I år vil vi frem mod den 24. december rangere de Manchester United-trøjer med flotteste design og mest betydning siden sæsonen 2003/04.

Det er blevet den 15. december, og det rimer jo selvfølgelig på en udebanetrøje. Dagens trøje ligger dugfrisk i hukommelsen og er udebanetrøjen fra 2021/2022-sæsonen.

En sæson, der allermest nok skal smides i glemmebogen og sparkes ud af stadion.
Sæsonen, der var præget af et farvel til Ole Gunnar Solskjær, samlet nederlag på 0-9 til
Liverpool og en 6. plads til mægtige Manchester United.

Selve sæsonen huskes ikke kun for det negative, da en gammel kending i sæsonen 2021/2022 vendte tilbage til drømmenes teater for igen at udføre sin magi, der dog endte mere eller mindre i, hvad vi godt kan kalde hekseri. Her mener jeg selvfølgelig Cristiano Ronaldo.

Historien bag trøjen

Historien om den blå og hvide udebanetrøje er ret iøjnefaldende og har inspiration fra den legendariske “snowflake” trøje fra 1990-1992. Manchester United-fans blev inden 2021/2022-sæsonen adspurgt om, hvilken trøje der var deres alltime favorit. Her blev
“snowflake”-trøjen valgt. “Snowflake” blev på baggrund af afstemningen valgt som inspiration til udebanetrøjen til sæsonen 2021/2022 i håbet om at kunne skaffe trøjen samme kultstatus som dens inspirationskilde. Om det er lykkedes, er dog op på til debat, ikke desto mindre er den kommet på listen her hos OldTrafford.dk.

Sidste gang Manchester United skiftede væk fra en blåhvid udebanetrøje og fik en tredjetrøje med grønne farver, blev mesterskabet vundet to år i træk. Lad os gerne håbe, at historien gentager sig.

Imago
Minder forbundet med trøjen

Med en god forhistorie og en legendarisk trøje som inspiration var planen, at minderne skulle stå i kø for de håbefulde United-fans inden sæsonen. Virkeligheden blev desværre en anden, og de røde djævle vandt kun to kampe i den blåhvide udebanetrøje i hele Premier
League-sæsonen og dertil for første gang i historien tabte seks ligakampe på udebane i træk.

Det bedste minde med trøjen var, da spanske David de Gea i 95. minut redder et straffespark af Mark Noble og sikrer de tre point. Kort forinden havde Jesse Lingard scoret til 2-1, hvad der viste sig at blive kampens vindermål.

imago images/Shutterstock
Forrige artikel

Diallo har fundet formen i Sunderland

Næste artikel

Færre tilskuere til kampen mod Burnley

ANNONCE