Athletic: Ronaldo-agent har diskuteret skifte med Chelsea

United insisterer dog indtil videre på, at Ronaldo ikke er til salg, selvom Jorge Mendes har diskuteret muligheden med Chelsea og angiveligt også Bayern München.

Superagenten Jorge Mendes diskuterede en mulig og opsigtsvækkende Cristiano Ronaldo-transfer med den nye Chelsea-ejer Todd Boehly i sidste uge. Det skriver David Ornstein for The Athletic.

Det skete ved et møde i Portugal, og her skulle Jorge Mendes have kortlagt Ronaldos situation og altså mulighederne for en eventuel transfer med den nye Chelsea-ejer. Andre spillere og emner har også været på dagsordenen ved mødet.

Ifølge David Ornstein er det usikkert, om Chelsea vil forfølge chancen for at hente Uniteds verdensstjerne, og journalisten tilføjer også, at United i skrivende stund ikke har i sinde at sælge Ronaldo.

Cristiano Ronaldo har stadigvæk et hjerte for United, tilføjer Ornstein, og portugiseren udtalte også for en måneds tid siden, at han fortsat er glad for at være i klubben – til trods for en elendig sæson.

Det ændrer ikke på, at Ronaldo angiveligt skulle være utilfreds med Uniteds manglende transferaktivitetet denne sommer, og han vil fortsat have klubben til at være konkurrencedygtig.

Indtil videre har Ronaldo og klubbens fans kunne se på mens rivaler som Manchester City, Liverpool og Arsenal allerede har forstærket truppen. United – der skulle være i gang med en genopbygning – har endnu ikke rykket på sig.

Forrige artikel

Officielt: Rooney stopper i Derby

Næste artikel
Frenkie De Jong

De Jong-skifte nærmer sig: Prisen er bestemt

ANNONCE