Blatter: Ronaldo er ikke en slave

Det skabte stor opstandelse i fodboldens verden, da Sepp Blatter for tre uger siden gik ud og støttede Cristiano Ronaldo i hans forsøg på at komme til…

Det skabte stor opstandelse i fodboldens verden, da Sepp Blatter for tre uger siden gik ud og støttede Cristiano Ronaldo i hans forsøg på at komme til Real Madrid.

Blatter er altid god for en kontroversiel kommentar eller to, og han kaldte Uniteds insisteren på, at Ronaldo opfyldte sin kontrakt, for slaveri. Men Blatter er blevet misforstået.

“Jeg har aldrig udtalt, at Ronaldo er en slave. Jeg sagde, at de spillere på 14-15 år, som de store klubber driver rovdrift på er udsat for moderne slaveri. Jeg har aldrig nævnt Ronaldos navn,” er FIFA-præsidenten citeret for at sige under et besøg i Vietnam.

Forrige artikel

Neville misser Oles dag

Næste artikel

Sig farvel til legenden på norsk TV 2

ANNONCE