Premier League er i løbet af de sidste to runder løbet ind i et par ubehagelige racismesager, hvor to af ligaens største stjerner, Luis Suarez og John Terry, er blevet beskyldt for at komme med racistiske udfald mod hhv. Patrice Evra og Anton Ferdinand.
FA og Premier League bør derfor tage affære, før det eskalerer yderligere. Og det gør man ikke ved at rulle mørklægningsgardinerne ned for offentligheden.
Første gang der for alvor blev sat ind mod racisme i fodboldens verden var i 1993, da kampagnen ”Kick it Out” blev lanceret.
Den blev i 1997 omdannet til organisationen ’Let’s Kick Racism Out of Football’, som siden da har kæmpet for at sætte fokus på og komme tabuet til livs.
Organisation bliver blandt andet støttet af Fifa, Premier League og FA.
Man kan derfor undre sig over sidstnævntes ageren de sidste par uger.