Brown brugte ikke armen – Jo han gjorde

Sekunder før Nani med en lille smule hjælp fra Carlos Tevez dundrede bolden ind bag Paul Robinson, havde Wes Brown med overkroppen afværget en kæmpe…

Sekunder før Nani med en lille smule hjælp fra Carlos Tevez dundrede bolden ind bag Paul Robinson, havde Wes Brown med overkroppen afværget en kæmpe chance til Dimitar Berbatov i den anden ende.

Brown så på nogle af tv-billederne ud til at have bukseret bolden væk med sin venstre arm, men sådan opfattede hverken dommer Howard Webb eller hans ene linjevogter situationen. Og Sir Alex mente efterfølgende, at de to mænd i sort havde truffet den rigtige beslutning.

“Umiddelbart troede jeg, det var et straffespark, fordi Tottenhams spillere protesterede så kraftigt, som de gjorde. Men efter at have set situationen på tv, og efter at have hørt Wes´ forklaring, er jeg sikker på den ramte ham på brystet. Han tager armen op i samme sekund, som han rører bolden, men han rører den med brystkassen,” mente Ferguson.

Fergies pressede kollega på Tottenhams bænk, Martin Jol, er dog ikke af samme opfattelse som United-manageren. Han føler sig sikker på, at Wes Brown brugte ulovlige metoder for at standse Berbatovs afslutning.

“Det var et straffespark. Wes Brown kan sige, hvad han vil. Hvis han holder den bold ude på lovlig vis, så er det fordi han er en troldmand. Han bruger tricks i den situation, som kun en målmand må bruge, og han er altså forsvarsspiller,” lød det fra Jol.

Forrige artikel

Fergie: Saha kommer i næste uge

Næste artikel

Charlton udnævner sit all-time United-hold

ANNONCE