Chelsea-legende: Vi ville dø for Mourinho

John Terry var anfører for José Mourinhos Chelsea-hold, og han fortæller, at han og spillerne ville gøre alt for den nuværende United-manager.

John Terry var krumtappen i det bundsolide forsvar, som José Mourinho etablerede i sin første tid som Chelsea-manager for 10-15 år siden. Terry er nu blevet 37 og spiller for Aston Villa i The Championship men han mindes stadig tiden under José Mourinho.

– Han havde en fantastisk sans for hver enkelt detalje, og han ændrede måden, jeg tænker fodbold på. Jeg husker stadig det første træningspas, og vi kom alle i omklædningsrummet og tænkte: “Wow, det var noget andet.” Han er den bedste manager, jeg har arbejdet med, og han revolutionerede Chelsea, siger Terry på Sky Sports.

– Han var den første på træningsbanen hver evig eneste dag. I silende regn gik han rundt og forberedte det hele minutiøst. Han fik ungdomsspillere til at være bolddrenge, og de andre trænere skulle sørge for at spillet blev sat hurtigt i gang eller fungere som spilstation i enkelte øvelser. Hvis de fejlede eller sjuskede, råbte Mourinho af dem, og det kunne blive pinligt for dem.

Flere spillere har tidligere udtalt om Mourinho, at han er en af den slags managere, som får spillere til at gøre og give alt. John Terry er helt enig i den betragting.

– Jeg ville forlade banen i en kiste for ham, og sådan havde alle spillere det.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Podcast: Bournemouth, West Brom & Optakt

Næste artikel

En chance til? Mkhitaryan kan gøre comeback mod Bristol City

ANNONCE