City-manager: Vi kunne have scoret flere

Manchester City kunne have vundet endnu større end 3-0 mod Manchester United. Det mener City-manager Manuel Pellegrini.

Manchester City havde en usædvanlig stille dag på kontoret, da de onsdag slog Manchester United 3-0 på Old Trafford uden de store problemer. Ifølge City-manager Manuel Pellegrini kunne sejren sagtens have været endnu større.

– Vi scorede tre mål og havde tre-fire gode chancer for at score flere. Jeg kan ikke huske mange chancer for Manchester United. Vi spillede efter tre point fra det første minut, siger Pellegrini til Sky Sports.

Noget kunne tyde på, at City-managerens påstand holder vand. Manchester City havde 13 skudforsøg mod Manchester Uniteds 10 i aftenens derby.

Forrige artikel

Ny nedtur på Old Trafford

Næste artikel

Dzeko kunne ikke ønske sig mere

ANNONCE