Cleverley efter 0-0: Fair resultat

Den engelske midtbanespiller brokkede sig ikke over det uafgjorte resultat mod Arsenal.

Det var langt fra nogen fantastisk fodboldoplevelse, da Arsenal og Manchester United mødte hinanden på Emirates i aftes. En chancefattig kamp endte uden vinder. 

Tom Cleverley spillede 90 minutter for “de røde djævle”, og han kunne efter kampen ikke sætte en finger på resultatet. 

– Det var en kamp, der kunne have gået begge veje, men uafgjort var nok et meget fair resultat, udtalte Cleverley til manutd.com. 

Den 24-årige United-spiller har været udsat for heftig kritik i denne sæson. Blandt andet fra klubbens egne fans. Så sent som i går indrømmede Cleverley, at det gør ondt, når klubbens egne kritiserer ham

Efter kampen på Emirates i dag, havde han dog intet andet end roser til de medrejsende fans. 

– Vi havde en fantastisk opbakning, og jeg håber, de alle får en god tur hjem. 

Tom Cleverley har spillet 20 kampe i Premier League i indeværende sæson. 

 

Forrige artikel

Nulløsning på Emirates

Næste artikel

Moyes tilfreds med defensiv

ANNONCE