Cole: Martial er fantastisk

Uniteds tidligere bomber er imponeret over den stærke start Anthony Martial har fået i den røde trøje.

Anthony Martial har fået en god start på livet i United, efter sommerskiftet fra franske AS Monaco. I weekenden blev en god sæsonstart kronet med første landskamp fra start for det franske landshold.

Og den 19-årige franskmands flotte start har også imponeret Andy Cole, der håber, Martials gode form vil holde ved hele sæsonen.

– Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke kendte meget til ham før han kom til United. Jeg så ham sidste år mod Arsenal, men han har gjort det fantastisk siden. Men jeg kan lide ham.

– Han har fart og er god med begge ben. Det er vigtigt i dagens fodbold at man har masser af fart, og det har han. Han virker til at have rette mentalitet, og virker til at være en fremragende spiller, og han har jo fået en stærk start, sagde Andy Cole i dag til MUTV.

Martial fik en debut som de fleste blot kan drømme om, da han kom ind fra bænken og scorede på Old Trafford mod Liverpool. Siden har han også nettet mod blandt andet Southampton og Ipswich, ligesom han altså var i hopla for Frankrig i venskabskampen mod Danmark i weekenden.

Andy Cole bar selv ni’eren i United gennem sin tid på Old Trafford, og vandt blandt andet den gyldne støvle i Premier League i 1993/94-sæsonen. Cole ved altså hvad der kræves af en angriber i United, og han er ikke i tvivl om, at Martial nok skal blive en succes i United.

– Han er vældig god til at bruge sin krop. Han kan se ud til at være en lille gut, men han er stærk i fødderne og er ikke bange for at udfordre modstanderne. Han fik en super debut og har vist sin kvalitet her, lad os håbe det varer ved.

– Vi ved alle, at det går op og ned i fodbold, men han virker meget nede på jorden. Han er kommet hertil og virker til at være faldet til med det samme, så jeg tror han vil gøre det rigtig godt i fremtiden for United, lyder det fra Andy Cole.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Evra: Stadig irriteret på United

Næste artikel

Tidligere Premier League-angriber drømmer om at blive United-træner

ANNONCE