Darmian: Rashford kan vinde Ballon d’Or

Tidligere United-spiller Matteo Darmian har høje tanker om Marcus Rashford, og italieneren spår, at Rashford kan vinde Ballon d’Or en dag.

Matteo Darmian pakkede i sommers sine ting og tog til Parma efter fire år i Manchester United, og italieneren er blevet bedt om at forholde sig til de bedste spillere, han har spillet med i sin tid i United. Her er der bestemt en ung spiller, der falder i øjnene.

– Jeg husker Marcus Rashfords første træning med seniorholdet som var det i går. “Wow, han er en fantastisk spiller,” tænkte jeg med det samme. De ting, han lavede på en bane, var så imponerende for en spiller på hans alder, og den måde, han forbedrede sig på i alle spillets aspekter imponerede mig, fortæller Darmian.

Marcus Rashford har været en af Manchester Uniteds absolut bedste spillere i denne sæson, og Matteo Darmian tilslutter sig koret af dem, der er imponeret af englænderen. Darmian har håb om, at Rashford kan blive endnu bedre, end han er lige nu.

– Hvis han fortsætter med at arbejde, som han har gjort indtil nu, kan han blive en Ballon d’Or-vinder. Han er den, der imponerede mig mest af alle spillerne i United og er stadig ung. For mig at se kan han nå Kylian Mbappés niveau og kæmpe om Ballon d’Or i mange år.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sky Sports Italia: Roma vil leje Sanchez

Næste artikel

Holdet bag OT.dk: Rasmus Lykke Therkelsen

ANNONCE