David Gill: United vil altid være større end City… i Asien

Den tidligere Manchester United-direktør David Gill mener ikke, at bysbørnene fra City nogensinde vil kunne overgå Uniteds popularitet i Asien og andre “markeder”.

Manchester United har en rig historie, og den betyder, at klubben altid vil være mere populær end City. I hvert fald i Asien og andre “markeder”, mener David Gill. 

Den tidligere United-direktør, der forlod posten for to år siden, er ikke i tvivl om, at historie og arv betyder meget, når fans i Østen og andre steder skal vælge deres favorithold.

– Jeg er ikke arrogant, men Manchester City vil andre blive så store som Manchester United i Asien og bestemte markeder. Se bare Liverpool. Klubben har ikke vundet ligaen i så mange år (25, red), men de er meget populære i Asien, siger Gill ved en reception hos Manchester Grammar School ifølge Sky Sports.

– De store hold med historie og arv, Barcelona, Bayern München, Juventus og Real Madrid, har den (popularitet, red.).

Gill, der i dag arbejder som viceformand i FA og vicepræsident i FIFA, lægger dog ikke skjul på sin beundring af City-ejer Sheikh Mansours bidrag til sin klub. Han mener således, at sheikhens aftryk på klubben er utroligt og bevidner hans store indsats.

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

LVG: Ligesom mod Swansea

Næste artikel

Pochettino fik det dårligt af tackling: Føler med Shaw

ANNONCE