De Zerbi: Jeg ved ikke hvad Uniteds problem er

Roberto De Zerbi var en meget glad mand, da han kunne se sit Brighton-mandskab slå Manchester United på Old Trafford med 3-1.

Brightons manager, Roberto De Zerbi har efter kampen mod United sat ord på både kampen og Uniteds nuværende spil.

– Jeg ved ikke hvad Uniteds problem er. Jeg kan kun redegøre for mit eget hold. Vi spiller med mod.

De Zerbi var en meget glad mand oven på 3-1 sejren ude mod United.

– Vi spillede en fantastisk god kamp. Vi fortjente at vinde, vi spillede godt. I de første 15-20 minutter lider vi meget, fordi Manchester United spillede på en anden måde, end den vi havde forberedt os på, men efter det spillede vi en fantastisk kamp.

Og Brightons spil var heller ikke at tage fejl af, da de havde en markant højere expected goals (xG), end United. Brighton havde en xG på 1,89, hvor United kun havde 0,96.

– Jeg tror, at spillet ændrede sig, da vi holdte bolden. I det øjeblik var deres pres stort, og at holde på bolden hjalp os med at styre spillet, og så har vi fire angribere, der er meget hurtige og meget gode.

De Zerbi satte også ord på hans følelser omkring det at være Brighton-manager for tiden.

– Jeg må indrømme, at jeg føler, at jeg er meget heldig at være træner for dette hold. Det er som en drøm. Jeg nyder at se mit hold spille og vise deres kvalitet. Det er en ære, og jeg er stolt.

Roberto De Zerbi og Brighton ligger foreløbigt på en 4. plads i Premier League, men kan falde til 5. pladsen, hvis Arsenal vinder deres kamp mod Everton ude på Goodison Park.

1 kommentar
  1. De Zerbi er en klasse manager der får mere end forventet ud af sine i øvrigt rigtig gode spillere, selvom de sælger deres topspillere træder der bare en anden ind fra sidelinjen og præsterer.

    En tydelig spillestil og sultne spillere, De Zerbi har større adresser i vente i fremtiden, det hersker der ingen tvivl om.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Steele: Vi fortjente det

Næste artikel

Eriksen: Vi skal se indad

ANNONCE