Dele Alli suspenderet mod United

FA har suspenderet Dele Alli til Tottenhams post-corona-brag mod Manchester United. Beslutningen er taget på baggrund af en “dårlig vittighed” Dele Alli postede på sociale medier tilbage i februar.

I februar måned – da den vestlige verden endnu ikke havde indset præcis hvad der ventede dem forude – delte Dele Alli en video på Snapchat hvor han tilsyneladende gør grin med en mand af asiatisk udseende der bærer ansigtsmaske og afspritter sine hænder.

Alli slettede videoen kort efter, men en bekendt solgte videoen til en mediekilde uden Allis samtykke eller kendskab.

Da alvorligheden af COVID-19 dæmrede for myndighederne i England besluttede FA at give Dele Alli en bøde på 50,000 pund (ca. 400,000 dkk) og pålagde ham at indgå i et “udannende” kursus.

Nu har de yderligere sanktioneret den 24-årige britiske midtbanespiller med en spilledags karantæne. Ergo er han ikke tilgængelig for José Mourinho i Tottenham Hotspurs første kamp efter Premier Leagues genstart mod Manchester United.

Dele Alli har siden undskyldt offentligt. FA har vurderet at videoen ikke var et tilfælde af overlagt racisme mod asiater, men snarere en “uigennemtænkt og usmagelig joke”. 

 

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Bruno og Pogba: Et himmelsk samarbejde eller en rusten Peugeot?

Næste artikel

Saha: Pogba er ekstra motiveret

ANNONCE