Saha: Pogba er ekstra motiveret

Louis Saha afslører efter flere telefonsamtaler med Paul Pogba og samtaler med andre United-spillere, at Sahas landsmand er mere motiveret end nogensinde før til at bevise sig i Manchester United.

Paul Pogba har misset stort set hele den indeværende sæson til skader, men nu er franskmanden klar igen – både fysisk, men også mentalt. Det fortæller tidligere United-angriber Louis Saha i hvert fald.

– Når jeg taler i telefon med ham, hører jeg en ekstra motiveret Paul Pogba. Jeg mener ikke, at han havde nok støtte før, men det har han nu, hvor han har en leder i Bruno Fernandes ved siden af ham, så jeg glæder mig til at se en ny Pogba, fortæller Saha til mediet Stats Perform News, og fortsætter:

– Han er en af verdens bedste fodboldspillere, men han har haft en hård sæson, der har været præget af skader. Nu er han ekstra motiveret, og det fortæller de andre spillere mig også. Jeg er vildt spændt på at se, hvordan ansvaret bliver fordelt, og holdet bliver spændende at se, fortæller den pensionerede angriber, der garnede 42 gange i sin tid i United.

Er du – ligesom Louis Saha – spændt på at se, hvordan Paul Pogba og Bruno Fernandes fordeler midtbaneansvaret imellem sig, har en af vores skribenter fortalt lidt om, hvad man kan forvente af det fransk-portugisiske samarbejde.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Dele Alli suspenderet mod United

Næste artikel

United både tabte og sejrede i fredagens træningskampe mod West Brom

ANNONCE