Du kan stadig vinde en rejse til Old Trafford på “Grisen”

Manchester United-supporternes mødested i København, Den Glade Gris, i Lille Kannikestræde udlodder en rejse til Manchester Uniteds kamp mod Middlesbrough…

Manchester United-supporternes mødested i København, Den Glade Gris, i Lille Kannikestræde udlodder en rejse til Manchester Uniteds kamp mod Middlesbrough den 24. april.

Der vil blive afholdt lodtrækning om små 2 uger, når Manchester United møder Charlton. Indtil da kan du stadig nå at deltage i konkurrencen ved bare at købe en fadøl til Uniteds kampe på Den Glade Gris. Ved købet vil du få et lod, som giver deltagelse i konkurrencen.

Pubben holder åbent til alle Uniteds kampe. Til og med Charlton-kampen bliver følgende kampe vist:
31. januar Watford 21:00
4. februar Tottenham Hotspurs 17:00
10. februar Charlton 16:00

Carlsberg fadøl koster kun 20 kroner, hvis du er iført United-trøje. Tilbuddet gælder 1 timer før og under kampen. Hvis du er uden United-trøje, så koster den 25 kroner. Det fåes ikke billigere mange steder i Københavns centrum.

På lodtrækningsdagen kan du stadig nå at deltage i konkurrencen.

Præmien består af 3 overnatninger på hotel(3*) og kampbillet. Bemærk, at flybillet ikke indgår.

Lodtrækningen finder sted den 10. februar til kampen imod Charlton. For at vinde, så skal man være tilstede og være medlem af MUSCSB.

Læs reglerne for konkurrencen her

Konkurrencen afholdes i samarbejde med OldTrafford.dk & MUSCSB.

Den Glade Gris
Lille Kannikestræde 3
1170 København K
Priser: 20 kroner for en fadøl 1 time før og under kampen – Hvis du er i United-trøje. Ellers 25 kroner. Udenfor tidsrummet kan du få 2 fadøl for 69 kroner. Shots: 10 kroner.
Kort

Forrige artikel

Casino til Manchester - men ikke til United

Næste artikel

Optakt: United – Watford

ANNONCE