Manchester United fik annulleret to scoringer i går, da først Varanes mål blev annulleret, da Maguire begik en forseelse i en offside-position før scoringen. Siden blev et Burnley-selvmål annulleret, da Pogba havde sine hænder placeret i Eric Pieters ansigt, kort inden bolden lå i nettet.
Sean Dyche mener, at man skal tale med forsigtighed om VAR-kendelser og nævner, at Maguire nok også skulle have været smidt ud, da han trak i nødbremsen og hev Jay Rodriguez ned i anden halvleg.
– Hvis man skal snakke om dem (VAR-kendelserne), så skulle Maguire nok også smides ud. Man skal være forsigtig, når man snakker om de her beslutninger, og jeg mener, at man får nogle med sig og nogle imod sig, fortæller Dyche til BT Sport og uddyber senere:
– Vi får ikke altid vores andel i kendelserne, men hvis vi fik det i aften, så tager jeg det med.
I første halvleg var Manchester United dominerende, men det kampbillede fik Burnley ændret med nogle taktiske justeringer ifølge Dyche.
– Vi spillede mod et godt Manchester United-hold, og vi var en smule underdanige, så jeg mindede spillerne om at have tro på sig selv og på den måde, de kan spille på, fortæller Dyche til Burnleyfootballclub.com
– Vi spillede for direkte I starten af kampen, delvist fordi vi blev revet lidt med af det, så vi ændrede det i starten af anden halvleg, og jeg er tilfreds med spillernes reaktion, fastslår Dyche.