Endnu en ung reserve forlader Old Trafford

Efter 11 år hos Manchester United har den kun 22-årige besluttet at gå nye græsgange. For de næste tre sæsoner bliver det Sunderland, der skal få glæde af…

Efter 11 år hos Manchester United har den kun 22-årige besluttet at gå nye græsgange. For de næste tre sæsoner bliver det Sunderland, der skal få glæde af den talentfulde forsvarsspiller.

Mark Lych var også udlejet til St Johnstone for tre år siden, hvor han nåede at spille 20 kampe, men ambitionerne er større hos den 22-årige:

“Det er altid svært at forlade en klub som United, men jeg følte at det var det rette tidspunkt, og chefen (Sir Alex Ferguson, red.) sagde det var okay hvis jeg kom videre. Der var interesse andre steder, men jeg ville gerne skrive under med Sunderland. Det er en glimrende klub, og så snart jeg fik snakket med Mick McCarthy, blev jeg imponeret.”

Førsteholdsfodbold vigtigt
Mark Lynch lægger ikke skjul på at han savnede førsteholdsfodbold i United, og at Sunderland er en god mulighed for netop at opnå dette.

“Jeg har været i United siden jeg var 11 år gammel. Jeg vil have førsteholdsfodbold, og jeg besluttede at tiden var inde til at tage videre. Jeg ville ikke komme hertil, hvis jeg ikke troede på at jeg kunne komme på førsteholdet.”

Den unge forsvarsspiller nåede kun at spille en enkelt førsteholdskamp kamp for De Røde Djævle – her formåede han oveni købet at lave selvmål. Det var mod Deportivo la Coruña på udebane den 5. Marts sidste år.

Mark Lynch skifter på en fri transfer.

Forrige artikel

Schmeichel som ny Champions League-vært

Næste artikel

Ingen vil købe Nicky Butt

ANNONCE