Ferdinand nægter at snakke med Terry

Luften er iskold mellem Ferdinand-familien og John Terry, efter Chelsea-anføreren er blevet beskyldt for at være kommet med et racistisk udfald mod Anton…

Luften er iskold mellem Ferdinand-familien og John Terry, efter Chelsea-anføreren er blevet beskyldt for at være kommet med et racistisk udfald mod Anton Ferdinand i Chelseas 1-0-nederlag til QPR i søndags.

Det skriver ESPN, der dermed afliver Terrys forklaring om, at han har snakket tingene igennem med Ferdinand-brødrene, og at det hele beror på en misforståelse.

Sagen er gået hen og blevet en betændt affære for FA, der så sent som i sidste runde fik en lignende anklage fra Patrice Evra, der følte sig forfulgt af Liverpools Luis Suarez.

Begge sager er præget af rygtedannelse og en forbavsende tavshed fra de involverede klubber undtaget Liverpool, der flere gange har forsvaret deres kontroversielle angriber.

Senest har QPR dementeret morgenavisernes historier om, at tre spillere fra oprykkerklubben skulle være klar til at vidne mod John Terry.

Forrige artikel

Kuszczack sælges til spotpris

Næste artikel

Racisme skal bekæmpes med åbenhed - ikke censur

ANNONCE