Fergie får bare 10 mio. pund til nye spillere

Den engelske tabloid The Mirror skriver i dag at Glazer-familien har sat 10 millioner pund til rådighed for Sir Alex Ferguson i vinterpausen til køb af…

Den engelske tabloid The Mirror skriver i dag at Glazer-familien har sat 10 millioner pund til rådighed for Sir Alex Ferguson i vinterpausen til køb af nye spillere.

Der var ellers historier hen over sommeren, at Glazer-familien ville give Fergie 25 mio. pund per sæson til nye indkøb, men dette ser altså ikke ud til at blive tilfældet.
Hvem Fergie så vil købe for det laveste transferbudget han har haft i mange år, forsøger The Mirror også at svare på.

De gætter på St. Etiennes centrale midtbanespiller Didier Zokora, som kan spille med i Champions League og som United angiveligt har holdt øje med i længere tid.
Han vurderes imidlertid at koste 8 mio. pund, hvilket altså vil udelukke flere andre køb.

Valencias venstreback Fabio Aurelio nævnes også som et muligt køb som følge af Gabriel Heinzes langtidsskade.

Desuden rapporterer avisen også at Fergie holder øje med Thomas Gravesens bænkeplads i Real Madrid.

Previous Article

Fergie går på indkøb

Next Article

Klubben afviser Carlos-spekulationer

ANNONCE