Fergie jagter midtbanespiller

Ud over at bekræfte, at Real Madrid er blevet afvist med hensyn til van Nistelrooy, så gav Sir Alex sig også tid til at sige et ord eller to om sine egne…

Ud over at bekræfte, at Real Madrid er blevet afvist med hensyn til van Nistelrooy, så gav Sir Alex sig også tid til at sige et ord eller to om sine egne transfeplaner.

Mens pressen hovedsagligt har svømmet i rygter om specielt Fernando Torres de seneste dage, så er midtbanen ikke glemt, selvom man skulle stå klar med kassen for den spanske angriber. Det forsikrede Fergie om efter kampen mod Kaizer Chiefs.

“Vi prøver at få en ny midtbanespiller ind, og har i den forbindelse budt på Michael Carrick. Tottenham vendte imidlertid tommelfingeren nedad,” fortalte en snaksaglig Fergie efter slutfløjtet.

Carrick-buddet, som der hentydes til, menes ifølge de engelske medier at være det bud, der kom på VM”s åbningsdag og som Tottenham forlængst har bekræftet. Det har United aldrig officielt kommenteret på. Selvsamme medier spår fortsat, at der snart kan forventes at indløbe et nyt bud på den engelske landsholdsspiller signeret af David Gill.

Forrige artikel

United afviser første bud

Næste artikel

Ferguson vil hjælpe Meulensteen

ANNONCE