Fergie: Jeg er fornøjet med Chelsea på toppen

Chelsea indtog første pladsen i Premier League efter at have slået United med 1-0 efter et omstridt straffespark.

Fergie indrømme,r at han var skuffet efter nederlaget på Stamford Bridge, men han er sikker på at spillerne ikke vil svigte ham når det virkelig gælder efter jul.

”Jeg er faktisk glad for, at Chelsea fører lige nu, det er godt for spillet.” sagde Sir Alex til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

”Jeg tror folk er ved at blive for træt af, at det hele tiden er Arsenal og Manchester United. Det har i hvert fald været tilfældet de sidste par år.”

”At have et andet hold med chancen for at vinde ligaen er godt for os. Men jeg tror at når dette år er omme, i februar, marts og april når vi historisk set gør det godt, vil det blive en vigtig tid for alle.”

”Jeg er sikker på at viljestyrke hos mine spillere vil stige så de kan klare det. Når det kommer til stykket vil de ikke svigte, de har en stærk vilje hvilket er blevet vist gang på gang.”

Sir Alex Ferguson mener, at Chelsea fortjener anerkendelse, for hvad de har præsteret. Manchester United ligger netop nu nummer tre, efter Arsenal og Chelsea. Chelsea har kun tabt en kamp i denne sæson, dette skete på Highbury til Arsenal.

Forrige artikel

Keano: Køb en angriber

Næste artikel

Nistelrooy på besøg hos Laporta

ANNONCE