Fergie: Vi kan vinde

Arsenal og Chelsea har allerede lagt sig i front, men Ferguson er sikker på, at United kan indhente konkurrenternes forspring, når truppen bliver…

Arsenal og Chelsea har allerede lagt sig i front, men Ferguson er sikker på, at United kan indhente konkurrenternes forspring, når truppen bliver skadesfri.
“Jeg er tilfreds med truppen. Når alle er kommet tilbage fra skader og karantæner, vil I få et helt andet United at se. Der er ingen grund til, at vi ikke kan vinde mesterskabet”, siger Ferguson til Planetfootball.

Ferguson fortsætter: ” Presset vil altid være der, men det tænker jeg ikke så meget på. Det er mit eget pres, og det er kommet af mine egne krav. Ingen ønsker at vinde mesterskabet, mere end jeg gør.”

Ferguson sagde også, at han havde flere muligheder med Wayne Rooney i truppen, men sagde samtidig, at det unge stjerneskud må være tålmodig for at blive fast i startopstillingen:
“Wayne forstår godt, at han er ung. Giggs forstod det og Ronaldo forstår det. Det vigtige er, at han er en verdensklasse-spiller om 5 år. Vi må lade Wayne modne i hans eget tempo.
Det som er vigtigt er, at der er tryghed i omklædningsrummet. Keane, Scholes, Neville brødrene og Giggs er alle top professionelle.”

Ferguson har gejsten og sulten, og når det lykkes at indhente Chelsea og Arsenal, kan man ikke påstå, at det er held – United har før indhentet større forspring end dette.

Forrige artikel

Neville frygter formdyk

Næste artikel

Rooney til scanning idag

ANNONCE