Fernandes udtrykker sin støtte til Pogba

Bruno Fernandes har været ude at forsvare Paul Pogba. Portugiseren forstår ikke, hvorfor hans holdkammerat modtager så store mængder af kritik.

Manchester United hentede i vinters den portugisiske offensivspiller, Fernandes, i Sporting Lissabon. Fernandes tog Premier League med storm, og siden da har længslen efter at se Pogba på United-holdet været forstummet.

Nu åbner Fernandes munden og giver sit syn på den kritik, der over en længere periode har været mod hans franske holdkammerat. Disse udtalelser er sket i forbindelse med et interview til Uniteds officielle hjemmeside.

– I fodbold glemmer folk, hvad du har gjort godt, når du laver en fejl. Du kan være god i 34 kampe, og hvis du har en dårlig kamp, er det den, alle husker. 

– Paul (Pogba, red.) kommer fra et dårligt øjeblik på grund af situationen. Da han spillede, var klubben og holdet ikke gode. Forventningerne til Paul er høje, fordi Paul er en topspiller, og Manchester United betalte meget for ham. 

– Det er normalt, når du kommer fra en sådan situation, at du ikke spiller som en superstjerne. Alle forventer det samme fra Paul, som de forventer af Ronaldo i Juventus eller Messi i Barcelona. 

– Alle forventer dette fra Paul i Manchester, fordi de ved, at han har kvaliteterne til det. Holdet har en masse tiltro til Paul. 

Pogba har i løbet af sæsonen bøvlet med fod- og ankelproblemer. Midtbanespilleren har været ude med en skade siden december 2019.

– Han startede med at træne med os ugen inden, vi stoppede. Derfor tænker jeg, at han vil komme tilbage, og han vil begynde at spille og være en del af holdet, tilføjede Fernandes. 

Til slut i interviewet manede Fernandes fansene til besindighed. Portugiseren udtrykte tiltro til, at fansene og alle andre vil være mere tålmodige med Pogba, hvis holdet kan fortsætte de gode resultater. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Rojo ønsker at blive hos Estudiantes

Næste artikel

Wan-Bissakas dagbog: Stolt af at kunne give tilbage

ANNONCE