Det er en voldsomt frustreret Rio Ferdinand, der går glip af aftenens kamp mod Everton. Siden søndag har der gået rygter om, at Ferdinand havde fået en skade, angiveligt i lysken. Nu bekræfter forsvarsspilleren altså selv, at han er ude, men omfanget af skaden er endnu ikke officielt.
– ‘Pissesur’ kan ikke engang begynde at beskrive, hvordan jeg har det lige nu, skriver Ferdinand på Twitter.
Læs også: Rio frygtes skadet
Søndag spekulerede flere medier i, at den 33-årige englænder kan være ude i helt op til to måneder. Det giver Sir Alex Ferguson endnu flere problemer i centerforsvaret, hvor trekløveret Jonny Evans, Phil Jones og Chris Smalling allerede sidder ude.