Galbraith minder nordirsk landstræner om Xavi og Iniesta

Den nordirske landstræner, Ian Baraclough, mener, at Uniteds ungdomsspiller Ethan Galbraith minder om selveste Xavi og Andrés Iniesta.

Ethan Galbraith er et af Manchester Uniteds akademis lyseste stjerner, og det høje niveau blev belønnet med en udtagelse til det nordiske A-landshold efter at have imponeret på u21-niveau. Og den nordirske A-landstræner har kun rosende ord til overs for den 19-årige midtbanespiller.

– Jeg vil ikke lægge pres på ham, men han er vores lille Xavi eller Iniesta. Han er en, der kan komme ind, behandle bolden godt og lave lækre afleveringer. Han har været fantastisk for u21-landsholdet og er en anden slags type end dem, vi allerede har. Ham skal vi nok få masser af gavn af henover de næste år, siger Baraclough.

– Ethan har udviklet sig helt vanvittigt de seneste seks måneder og er blevet en mere moden spiller. Forhåbentlig er det her bare starten på en lang karriere foran ham, og forhåbentlig griber han chancen her på A-landsholdet, for det fortjener han virkelig efter sin flotte udvikling.

Ethan Galbraith fik sin debut for Manchester Uniteds førstehold sidste sæson mod Astana, men har endnu sin sæsondebut til gode til trods for at være anset som et af de vigtigste talenter i klubben. Men mon ikke, hans tid nok skal komme.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær roser McTominay og Fred: De er de mest stabile

Næste artikel

Lingard splitter med Raiola

ANNONCE