Solskjær roser McTominay og Fred: De er de mest stabile

Ole Gunnar Solskjær mener, at midtbane-duoen er de mest stabile af Uniteds mange muligheder på midtbanen.

Efter lørdagens fine indsats på Goodison Park, hvor United hev en 3-1 sejr med hjem til Manchester, har Ole Gunnar Solskjær været ude med store roser til især Scott McTominay og Fred, som startede kampen på de to tilbagetrukne midtbanepladser.

– Scott og Fred har været fremragende sammen. De har et fantastisk samarbejde, sagde udtalte Solskjær efter lørdagens sejr.

Nordmanden mener, at makkerparret er en af nøglerne til at de offensive kræfter kan blomstre.

– Scott og Fred med den energi er altid en nøgle for os, så vores kreative spillere kan køre på, skabe chancer og vise deres magi. De er så disciplinerede.

Efter corona-pausen virkede det ellers til, at Solskjær havde sat sig fast på en konstellation bestående af Matic og Pogba, som også viste sig flot frem i den sidste del af 19/20-sæsonen. I den nuværende sæson har præstationerne fra serberen og franskmanden haltet, og de har måtte lade pladsen for McTominay og Fred.

Det skotsk-brasilianske makkerskab har da også fået rigeligt med mulighed for at få det til at fungere på det sidste. Midtbanekonstellationen har startet sammen i fem ud af de seneste syv kampe, hvor de blandt andet tog stor del i holdets flotte sejr i Paris.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Maguire svarer tilbage på United-kritik

Næste artikel

Galbraith minder nordirsk landstræner om Xavi og Iniesta

ANNONCE