Manchester United har ikke været i kvartfinalen i FA Cuppen siden treble-året 1999. Giggs er optimistisk over lodtrækningen, og han mener, at der er en god chance for at gå videre til semifinalen.
”Det er på tide vi har gjort det godt i Cuppen, fordi siden vi vandt den, har vi egentlig ikke gjort noget. Vi skal bare koncentrere os om vores egen form, men på hjemme er vi meget sikre på at gå videre, lige meget hvem vi trækker. Vi føler at vi kan slå alle på hjemmebane.” sagde Giggs i dag på en pressekonference forud for Wales’ venskabskamp i morgen mod Skotland.
”Hvis det bliver Fulham vil de have selvtillid, fordi de allerede har slået os en gang i denne sæson. En god ting er dog, at vi ikke vil stå overfor Louis Saha igen, han har altid klaret sig godt for Fulham mod os, men hjemmebanefordel er alt vi kan bede om.”
Da han blev spurgt til de forsvarsproblemer United har haft på det seneste udelukkede han at dette skyldes Rio Ferdinands karantæne.
”Vi har helt klart gode erstatninger. Der er mange spillere i klubben, som man siger vi mangler, når de er ude. Tidligere på sæsonen var det Paul Scholes, da han var skadet, og det ville være det samme hvis vi var uden Ruud van Nistelrooy.”
Kvartfinalen mod enten Fulham eller West Ham bliver spillet lørdag den 6. marts klokken 13:30, og kampen vil højest sandsynligt blive vist på TV2.