Giggs: Fernandes og Pogba bør kunne fungere sammen

Ifølge Ryan Giggs bør Fernandes og Pogba komplementere hinanden i en midtbanekonstellation, når fodbolden vender tilbage om små to uger.

Vi har endnu ikke fået lov til at se Uniteds to mest offensive våben på midtbanen spille sammen, da Pogba har siddet ude med en ankelskade i al den tid, Fernandes har spillet for ‘De Røde Djævle’.

Men nu tyder meget på, at verdensmesteren og den portugisiske fanfavorit går på banen sammen mod Tottenham i Uniteds første kamp efter corona-lockdown. 

Ifølge Giggs er der grobund for, at de to stjerner vil supplere hinanden godt pga. deres individuelle kvaliteter. 

– Du kan ikke besvare det spørgsmål [om Poga og Fernandes vil fungere sammen, red.], før de spiller sammen. Gode spillere bør kunne spille med gode spillere, men vi må vente og se. De har begge stor kvalitet, det handler om at de kan komplementere hinanden nu, udtaler Giggs. 

Den walisiske legende har store roser til overs for Fernandes, som han mener har bragt begejstringen tilbage til Old Trafford. Dog er det for tidligt at sammenligne portgusieren med en herre som Eric Cantona i forhold til indflydelse på klubben. 

– Oles indkøb har været gode, ikke blot som spillere, men også som mennesker. Fernandes har løftet alle, det bliver en spændende afslutning på sæsonen. 

– Det er stadig tidligt at tale om spillere, der er kommet til og har haft en stor betydning [som Eric Cantona, red], men han har haft en fantastisk start, afslutter Giggs. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

MEN: Koulibaly kan koste kassen

Næste artikel

Spansk avis: United har fået afvist stort bud på Ansu Fati

ANNONCE