MEN: Koulibaly kan koste kassen

Hvis Ole Gunnar Solskjær gerne vil forstærke sit forsvar med Kalidou Kaoulibaly, så skal Manchester United have den store pengepung frem. Ifølge Napolis sportsdirektør kan senegaleseren komme til at blive en af verdens dyreste forsvarsspillere.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Manchester United længe har haft et godt øje til Napoli’s forsvarsspiller, Kalidou Koulibaly. Senegaleseren har været stort set fast mand i italienernes bagerste geled siden ankomsten i 2014, og Ole Gunnar Solskjær skulle ifølge flere medier også have set sig ret varm på Koulibaly. 

Men hvis De Røde Djævle vil fravriste Napoli deres forsvarskrumtap, så bliver skal det store checkhæfte medbringes til Syditalien, også selvom en igangværende pandemi har fået mange til at forudse, at transfermarkedet bliver påvirket af Corona-krisen. 

– En spiller som ham mister ikke sin værdi selv i en krisesituation, så vi ændrer ikke på vores prisskilt, siger Napoli’s sportsdirektør, Cristiano Guitino, ifølge Manchester Evening News.

– Kalidou er en fantastisk spiller, som stadig har kontrakt med os i lang tid endnu. Hvis vi skal sælge, så vil klubben kræve en høj pris. 

Napolis excentriske præsident, Aurelio de Laurentiis, har tidligere meddelt, at Koulibaly skulle koste 250 millioner pund, efter Manchester United sidste sommer smed 80 millioner pund på bordet for Harry Maguire.

Helt derop, som de Laurentiis foreslår, skal vi nok ikke, men det kan godt være, at Koulibaly, som har kontrakt med Napoli til sommeren 2023, kan blive verdens dyreste forsvarsspiller, hvis United vælger at hente ham til Manchester i årets løb. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Tidligere Brøndby-spiller taler ud om "mareridtet" i 1998

Næste artikel

Giggs: Fernandes og Pogba bør kunne fungere sammen

ANNONCE