Giggs forventer hård kamp

På søndag tager ”De Røde Djvæle” imod Queens Park Ranger på Old Trafford. Med QPR’s status som nummer 17 i ligaen ligner det på papiret en let kamp for…

På søndag tager ”De Røde Djvæle” imod Queens Park Ranger på Old Trafford. Med QPR’s status som nummer 17 i ligaen ligner det på papiret en let kamp for United. Ifølge Ryan Giggs skal London-holdet dog på ingen måde undervurderes. Waliseren har bidt mærke i, at deres manager Mark Hughes efterhånden er en rutineret herre.

”Mark har trænet en del klubber efterhånden, så han er ikke ny i gamet længere. Han vil have sit mandskab godt forberedt, ligesom størstedelen af de hold der kommer til Old Trafford. De vil gøre det svært for os,” udtaler Giggs til ManUtd.com.

”Sparky” har tidligere trænet Blackburn Rovers, Manchester City og Fulham, men træner altså nu Queens Park Rangers. Ryan Giggs anerkender det arbejde, han har lavet i klubben siden han kom til i januar.

”Han er en fighter, og han har en god stab omkring sig. Han har gjort nogle gode handler i transfervinduet i januar, og de har meget kvalitet på holdet. QPR vil være godt organiserede på søndag, og han vil få dem til at arbejde hårdt.”

Mark Hughes spillede i Manchester United fra 1980-1986, og igen fra 1988-1995. 

 

Forrige artikel

City-spiller jublede over United-sejr

Næste artikel

Neville: United mestre før derby

ANNONCE