Gill: Ikke flere stjerner

Direktør David Gill har smækket pengekassen i. 500 mio., som det menes, at trioen, Nani, Anderson og Owen Hargreaves samlet koster, må være nok. Mange…

Direktør David Gill har smækket pengekassen i. 500 mio., som det menes, at trioen, Nani, Anderson og Owen Hargreaves samlet koster, må være nok.

Mange fans har ellers ønsket sig en ny angriber, men det har altså ikke stået øverst på Sir Alex Fergusons prioriteringsliste. Dog vil Gill ikke helt udelukke, at Glazer-familien finder flere penge frem, hvis Fergie falder over en spiller i sommerens løb.

“Nu må vi se hvad der sker i løbet af de næste to-tre måneder, men det her var, hvad vi umiddelbart ville have. Hvis Sir Alex falder over en spiller, som han mener vil forstærke holdet, så skal vi nok finde penge til det, men vi har nu foretaget de storindkøb, vi oprindeligt havde planlagt at foretage,” sagde Gill til MUTV.

Samtidig udtrykte den øverste chef i den daglige ledelse på Old Trafford tilfredshed med, at transfersagaen om Owen Hargreaves er slut.

Forrige artikel

Queiroz: Fremtiden er sikret

Næste artikel

Rygter sender Anelka til United og Smith til Spurs

ANNONCE