Der spekuleres dagligt i hvilke transfers, der skal til for at forbedre Manchester Uniteds midtbanesituation, men det kan vise sig at være en af klubbens egne, som Rangnick kigger mest på.
Mediet Goal.com erfarer, at Rangnick længe har beundret den 18-åriges talent, og agter at gøre ham til en fast del af førsteholdstræningen, så snart han returnerer fra AFCON, hvor han i øjeblikket tørner ud for Tunesien.
Det er også netop for landsholdet, at Hannibal Mejbri skulle have imponeret, og kilder tæt på Mejbri beretter om, hvordan den teknisk begavede spiller er vokset med opgaven både på og uden for banen i løbet af de seneste uger.
Om det er den unge Mejbri eller en tur på transfermarkedet, som bliver løsningen på Uniteds midtbaneproblemer vil tiden vise. Der er i dag to uger tilbage af transfervinduet.