Godt nyt: Van Persie kan være klar mod Sunderland

The Guardian skriver torsdag, at Uniteds flyvende hollænders form er blevet så god, at han kan være med i truppen på søndag.

Ikke nok med, at Manchester United har fået den værst tænkelige start på Premeir League resultatmæssigt, så har skaderne også hobet sig op.

Senest har Marouane Fellaini og Jesse Lingard været en tur på Bridgewater Hospital, mens spillere som Valencia, Rafael, Cleverley, Welbeck, Shaw, Evans og van Persie heller ikke var klar til weekendens kamp mod Swansea.

Men ifølge The Guardian kan van Persie være klar igen allerede på søndag, når United gæster Sunderland. Den 31-åriges træning er skredet planmæssigt frem, hvorfor han med al sandsynlighed vil være med i truppen.

Også Tom Cleverley er meldt klar igen, efter han i weekenden måtte melde fra på grund af sygdom. Dermed lysner det en smule for van Gaal, som også vil have nyindkøbet Marcos Rojo til rådighed, når United gæster “The Black Cats”.

Kampen mod Sunderland spilles søndag kl. 17 dansk tid. Kampen bliver vist på TV3 Sport 2.

Forrige artikel

Ancelotti: Di Maria vil væk

Næste artikel

Ren luft: United har aldrig budt på Di Maria

ANNONCE