Hårdere CL-seedning venter

Hvis Manchester United kvalificerer sig til Champions League, så vil kun et mesterskab sende dem i øverste lag.

Det europæiske fodboldforbund UEFA besluttede i dag at ændre på de – for Manchester Uniteds vedkommende – luktrative seedningsregler.

Hvor det tidligere var klubbens præstationer i Europa i de seneste 5 år der afgjorde seedningen, så vil det det fremover kun være de store landes mestre, som ender i øverste seedningslag.

De otte klubber i øverste sedningslag vil således bestå af mestrene fra de 7 bedste lande i UEFA, mens den ottende klub vil være den forsvarende Champions League-vinder.

Skulle den forsvarende Champions League-vinder dog også være forsvarende mester for sit land, så vil den sidste plads istedet tilfalde det 8. bedste land, hvilket i øjeblikket er Holland.

Det vil altså kun være et mesterskab, som i denne kan sæson kan sende Manchester United i det øverste seedningslag i næste sæsons Champions League.

Først skal Manchester United dog lige koncentrere sig om overhovedet at kvalificere sig til den lukrative europæiske turnering. Det kan ske ved at slutte i Top 4 af Premier League.

Forrige artikel

10 år efter: FC United rykker op i Conference

Næste artikel

Transferrygter: All-in på Gündogan

ANNONCE